Nye pc’er skræddersyet er til industriel automation
Flyt industri-pc’en ind i serverrummet og få alle fordelene ved
en kraftig pc eller server – uden at optage plads ude i
installationen. Det er en af mulighederne med det nye sortiment af
computere, som Schneider Electric introducerer til den danske
industri.
Nyhederne er to serier robuste, højtydende pc’er, som er
udviklet specielt til at håndtere automationsprocesser i krævende
miljøer: Magelis RACK PC og Magelis S-BOX PC.
Som navnet antyder, er Magelis RACK PC en serie kraftfulde
computere beregnet til montering i 19-tommer rack, og som fylder to
eller fire højdeenheder i rack’et. Magelis S-BOX PC er derimod en
serie mere kompakte computere, helt uden bevægelige dele, til
montering lokalt i anlægget.
Testet og valideret
Både RACK og S-BOX pc’erne fås i flere forskellige varianter og
konfigurationer. Fælles for dem alle er, at de er testet, valideret
og understøttet af Schneider Electrics PlantStruxure-software som
Vijeo Designer, Vijeo XD, Vijeo Citect og PES Engineering.
Computerne har alle nødvendige kommunikationsporte og muligheder
for senere udvidelse, og der medfølger en Remote
Monitoring-applikation, som gør det muligt at overvåge og
fjernstyre pc’en.
Hot-swap diske
Magelis RACK PC fra Schneider Electric kommer i tre serier:
Optimized, Universal og Performance. Alt afhængig af den valgte
konfiguration er processoren Intel iCore G540 dual core, G850 dual
core, i3-2120 dual core eller Xeon 1225 quad-core. RAM-kapaciteten
er fra 2 og helt op til 32 Gb.
Pc’erne har to “hot swappable” frontbakker til diske og kan
leveres med Windows 7 64-bit eller Windows Server 2008
præinstalleret.
Magelis S-BOX PC fås i to serier: Optimized med Intel ATOM N270
processor, 2 Gb RAM og lagring på CF-kort, samt Universal med Intel
ATOM D2600 dual core processor og lagring på enten CFast-kort eller
SSD-disk. Magelis S-BOX kan leveres med Windows Embedded Standard
(WES) 2009, Windows 7 Premium 32-bit eller helt uden
operativsystem.






