Nordhavn klar med ny afdeling

Dette billede illustrere Nordhavn klar med ny afdeling

Et defekt topstykke kan koste dyrt i downtid – især hvis der er
ventetid på reservedele til den pågældende type motor.
Derfor har Nordhavn Marine & Offshore A/S i Randers startet en
specialiseret afdeling op, der renoverer topstykker fra alle mærker
af fastrunning motorer – både diesel- og benzindrevne.
På den måde har de nu mulighed for at begrænse den tid, et skib
ligger stille og venter på et nyt topstykke.

Specialkonstruktioner for elmotorer

– Vores servicefolk oplevede sommetider lang responstid, når
de bestilte nye topstykker, især til ældre motorer og udgåede
modeller. Derfor var der en stor efterspørgsel fra kundernes side
på en nu og her-løsning. Det kan vi tilbyde med den nye afdeling,
siger Jørk Rudolph, salgschef ved Nordhavn Marine & Offshore
A/S.
Virksomheden har mere end 60 års erfaring med at levere både
komplekse totalløsninger og reservedele til dieselmotorer,
generatoranlæg, dieselgeneratorer og nødstrømsanlæg inden for
marine, offshore og industri. Desuden rykker Nordhavns teknikere ud
24 timer i døgnet over hele verden.
Nordhavns produkter er baseret på kendte mærker som Sisu og
Scania, men i den nye afdeling renoveres alle mærker fra
fastrunning motorer. Noget, der sparer kunderne tid og penge og
noget, der fylder værkstedet godt op hos Nordhavn med topstykker,
der efter en kærlig behandling har mange år i sig endnu.
Nogle topstykker skal have skiftet defekte komponenter, andre skal
renses for urenheder, der gør, de ikke kan holde kompression.
– Og selv om vi endnu ikke har markedsført den nye afdeling,
så er der allerede stor travlhed. Derfor ser vi store perspektiver
i det og har høje forventninger, siger Jørk Rudolph.

LÆS også: Firmajulefrokostens budget er vokset i år
Nordhavn klar med ny afdeling's Firmaprofil
Cookie-indstillinger