Tre meter egetræsdøre i tynde glasvægge

Dette billede illustrere Tre meter egetræsdøre i tynde glasvægge

Når man går ind i VUC Syds fem etager høje bygning, ser det ud
som om, at alle de tre meter høje egetræsdøre står frit i luften.
Man ser ikke glasvæggene, for det gennemgribende, transparente
design går igen i hele undervisningsbygningens konstruktion. Et
minimalistisk design, som skulle vise at være et yderst komplekst
projekt at udføre:

– Arkitekterne havde kreeret et storslået dørdesign.
Spørgsmålene dukkede dog op, da opgaven skulle fra tegnebrættet og
udføres i praksis. Hvordan integrerer man tre meter høje massive
egetræsdøre i glasvægge? Der manglede noget, der kunne give
stabilitet i konstruktionen, og kunne det overhovedet lade sig
gøre, at skaffe så høje døre i egetræ?, siger projektleder Morten
Trans fra HM Byg.

En kombination af drøm og virkelighed
I stedet for at rynke panden over de ubesvarede spørgsmål valgte
Morten Trans at kontakte konsulent Per Løvstad fra Europas førende
dørproducent, SWEDOOR.

– Vi havde ikke tre meter høje massive egetræsdøre på lager. Så
vi var ude i et projekt med en kompliceret specialløsning, der ikke
kun skulle leve op til det æstetiske design, men som også skulle
være realistisk at producere og montere, siger Per Løvstad, der
satte sig til tegnebordet sammen med Morten Trans for at finde frem
til en dørløsning, der kunne virkeliggøre arkitekternes ønsker.

– Resultatet blev, at vi lavede døren 2,10 meter høj med et
overparti i eg, så den samlet set ligner en stor dør, når den er
lukket. Dertil producerede vi tre meter høje specialkarme i massivt
egetræ, siger Per Løvstad.

Det var ideen med overpartiet i eg, som blev omdrejningspunktet,
og nu tegnede der sig langt om længe et realistisk billede af det
komplekse dørprojekt. Der var dog stadig endnu en udfordring, som
skulle løses.

Hundrede procent i lod
Hullet i puslespillet var af æstetisk karakter og drejede sig om
overgangen mellem karmen og sidepartierne. Designet tillod nemlig
ikke karmfremspring. Så det betød, at Morten Trans og Per Løvstad
atter måtte i tænkeboks.

– Karmene var specialproducerede til at passe til dørene og
overpartierne, så dem kunne vi ikke lave om. Løsningen blev i
stedet ni mm tykke egetræspaneler på hver side af karmene. Disse
blev limet på sidepartierne, som primært var der for at skabe
stabilitet til montagen af de store døre. På den måde fik vi
udlignet karmfremspringet, og kunne samtidig skjule samlingen
mellem glasvæg og karm, siger Per Løvstad.

Arkitekterne godkendte løsningen, men da det kom til den
praktiske del, nemlig monteringen af karme, døre og sidepartier,
skulle det vise sig at blive en noget kompliceret opgave.

– Selve monteringen af sidepartierne var lettere sagt end gjort.
Alt skulle være hundrede procent i lod, ellers ville de ni mm tykke
egetræspaneler, som blev limet på sidepartierne, kile mod den tre
meter høje dørkarm og gabe. Det betød, at der ikke var plads til en
eneste fejl i udmålingen på nogen af sidepartierne. Alt skulle være
monteret fejlfrit i første hug, for at den æstetiske panelløsning
kunne klappe, siger Morten Trans og fortsætter:

– Det var en udfordrende døropgave, men det lykkedes for os med
SWEDOORs hjælp og kompetente tømrere at få en flot helhedsløsning,
som både arkitekter og VUC Syd blev glade for. Man kan sige, at
alle brikkerne i puslespillet faldt på plads til sidst.

Det er nu et år siden, at HM Byg og SWEDOOR knækkede koden til
det komplicerede, eksklusive dørdesign.  Siden har hundredevis
af elever og lærere på VUC Syd i Haderslev åbnet og lukket dørene,
som både fungerer fejlfrit og ser perfekte ud.

LÆS også: ALFA LAVAL T8 – Energieffektivitet, når det er bedst
Tre meter egetræsdøre i tynde glasvægge's Firmaprofil
Cookie-indstillinger