Aalborg City anvender folks mobiltelefoner til at måle julemarked

Dette er blot nogle af de spørgsmål som Aalborg City forening
ønsker besvaret ved hjælp af en Nordjysk sensorløsning.

Den smarte sensorløsning, som Aalborg City forening har
opstillet, hedder BlipTrack, og er udviklet og produceret af
firmaet BLIP Systems, som har hovedsæde i nærheden af Aalborg.
Sensorerne, som er designet til at samle data fra WiFi enheder, er
placeret på forskellige strategiske steder i Aalborgs gågader, og
måler i realtid hvor og hvordan folk bevæger sig i strøgområdet –
fra det øjeblik de ankommer til et område og til de forlader det,
og alle steder der i mellem.

De visuelt diskrete sensorer identificerer og kortlægger
antallet af handlende – hvor og hvor længe de opholder sig i et
område – ved at indsamle anonyme data fra WiFi enheder såsom
mobiltelefoner og tablets. Disse data giver Aalborg Cityforening et
dybdegående indblik og forståelse af virkningerne af store
arrangementer, som f.eks det årlige julemarked i december.
Løsningen og de indsamlede data anvendes også til by- og
trafikplanlægning; og sidst men ikke mindst til at give butikkerne
en forståelse for, hvordan de handlende bevæger sig i forhold til
deres indkøbsmønstre, samt til at optimere og strømline deres
forretning, såsom at finjustere åbningstider og antallet af ansatte
efter behov.

“Et julemarked, som dét vi åbnede den 28. november, koster over
1 millioner kroner, og hvis jeg for eksempelvis på ingen måde kan
se udsving i tallene i december måned, efter at have brugt en
million, så skulle jeg måske bruge pengene et andet sted,” udtaler
Flemming Thingbak, direktør for Aalborg Cityforening.

De indsamlede data fra mobiltelefonerne, som ikke indeholder
nogen form for personlige oplysninger, krypteres og anonymiseres i
samme øjeblik, som registreringen foretages.

BlipTrack anvendes i de største danske byer, herunder København,
Odense, Århus og Randers, i Legoland samt i Aalborg, Billund og
Københavns lufthavne. Internationalt har løsningen også fundet
indpas, bl.a på banegårde i Holland, i trafikken på New Zealand og
i store internationale lufthavne som Amsterdam Schiphol, Toronto
Person og Dubai International.

Aalborg Cityforening har lavet en aftale med BLIP Systems´
danske partner COWI om at bruge løsningen i de næste 4 år. Udover
Aalborg kører et tilsvarende projekt i Kolding.

Cookie-indstillinger