Nye maskiner øger high-end kapaciteten hos RIVAL
RIVALs produktionschef Heino Pedersen har været på indøb.
Virksomhedens maskinpark er udvidet med flere high-end maskiner,
som arbejder med stor præcision også på snævre tolerancer.
Vores maskinpark er en afgørende parameter i den fortsatte
udvikling af både kundernes og RIVALs konkurrenceevne, siger Heino
Pedersen. Vi skal konstant være på forkant for at kunne honorere
kundens fremtidige krav.
Emner med stor præcision
De nye YCM bearbejdningscentre er perfekte til at bearbejde helt
vildt vigtige emner, som eksempelvis anvendes i robotter til at
undersøge borerør (Well Intervention). Her er det afgørende for
kunden, at der ikke opstår fejl. Derfor lægger både kunden og vi
rigtig stor vægt på, at bearbejdningen sker med stor præcision, da
det kan have fatale konsekvenser, hvis udstyret bryder ned, mens
det arbejder i boret, siger Heino Pedersen.
De nye YCM bearbejdningscentre kan bearbejde emner op til
1060x600x600mm.
Gibbs 3D CAM programmeringssoftware
For yderligere at minimere risikoen for fejl, arbejder man hos
RIVAL også med Gibbs 3D CAM software, som automatisk kan overføre
tegningerne på et konkret emne direkte til den maskine, hvor
bearbejdningen skal foretages. På den måde sikrer vi, at
bearbejdningen bliver foretaget nøjagtigt, som kundens ingeniører
har angivet, siger Heino Pedersen. Det sker med mellemrum, at vi
går i dialog med kunden om konkrete ændringer på tegningerne, hvis
vi med vores erfaring kan se, at noget kan gøres bedre. Men som
udgangspunkt kører vi nøjagtigt efter kundens tegninger.
Høj kvalitet
Med de nye maskiner kan RIVAL nu foretage 3D bearbejdninger med
stor præcision.. Maskinerne arbejder desuden med en stor hastighed
på op til 12.000 omdrejninger i minuttet for høj produktivitet. Med
de nye maskiner har vi udvidet vores high-end kapacitet og kan
dermed fremover bearbejde flere emner for kunderne med ekstrem
præcision, hurtig og i høj kvalitet, siger Heino Pedersen.






