Forordning 1169/2011 samler direktiverne 2000/13/EF om mærkning
af levnedsmidler og 90/496/EØF om næringsdeklaration af
levnedsmidler med henblik på at sikre EU-borgerne bedre information
og forbrugerbeskyttelse.
Det er fødevarevirksomhedens ansvar at forordningen følges.
Obligatorisk fødevareinformation
Den obligatoriske fødevareinformation skal anføres på et
iøjnefaldende sted, således at den er let synlig og letlæselig.
Krav til størrelsen er beskrevet i næste afsnit.
Følgende fødevareinformationer er obligatoriske:
– varebetegnelse
– ingredienslisten
– ingredienser, som forårsager allergier eller intolerance
(jordnødder, mælk, sennep, fisk, glutenholdige kornprodukter,
etc.)
– mængden af visse ingredienser eller kategorier af
ingredienser
– nettomængden af fødevaren
– datoen for mindste holdbarhed eller sidste anvendelsesdato
– særlige opbevarings- og/eller anvendelsesforskrifter
– navn eller firmanavn og adresse på lederen af
fødevarevirksomheden eller importøren
– oprindelsesland eller herkomstland for visse typer kød og
mælk
– brugsanvisning, hvor det ellers vil være vanskeligt at anvende
fødevaren på den rette måde
– for drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent
alkohol, angivelse af det virkelige alkoholindhold udtrykt i
volumen
– næringsdeklaration (først obligatorisk fra 13. december
2016).
De obligatoriske oplysninger om varebetegnelse, nettomængde og
alkoholindhold skal fremgå i samme felt.
Obligatorisk fødevareinformation anføres på et sprog, der er let
forståeligt for forbrugerne og efter behov på flere sprog.
Ændringer der kan have betydning for emballage- og etiket
producenter
Da de nye krav kan betyde, at fødevareinformationen bliver mere
omfattende end før, kan der godt opstå pladsproblemer på emballagen
eller etiketten. De fleste af kravene har dog allerede været
implementeret i dansk lovgivning, og problemet kan derfor være
størst for andre lande.
Der er fortsat krav om, at mærkningen skal være let læselig, men
som noget nyt er der også mindstekrav til skriftstørrelse, der kan
medvirke til eventuelle pladsproblemer. Skrifttypen skal nemlig
have en x-højde der er lig med eller større end 1,2 mm.
På små pakninger, hvor det største ydre flademål er under 80
cm2, skal ovenstående x-højde være lig med eller større end 0,9
mm.
Ved tvivl om definitionen af x-højden kan denne findes i
forordningens bilag 4.
