Forbrugerne skal kræve kvalitet

Dette billede illustrere Forbrugerne skal kræve kvalitet

Af Finn Kyed, udviklingschef i
Arbejdsgiverne

I Arbejdsgiverne har vi fra starten været stærkt imod denne
udvikling. Desværre har vi ikke kunne overbevise
Sikkerhedsstyrelsen om det problematiske i en sådan tilsidesættelse
af faglig kvalitet. Vores spinkle håb er nu, at forbrugerne er
klogere end det. At de kan gennemskue, at man ikke bliver en dygtig
håndværker på et mindre kursus.

Hvis forbrugerne ikke har tillid til delautorisationerne, er der
ingen penge at tjene, og så vil kun få virksomheder bevæge sig ned
af den sti. Efter nogle år vil Sikkerhedsstyrelsen erkende
fejlskuddet og droppe dem igen. Det er i det bedste tilfælde.

I værste tilfælde vil folk der ikke er elektrikere trække kabler
i alle former for byggeri, og her er der rigtig mange faldgrupper.
Eksempelvis er der stor forskel på kvaliteten af kabler. Den
rigtige kvalitet koster ti kroner per meter – den ringeste én krone
per meter. Sidstnævnte kan dog bestilles fra Kina – påtrykt
betegnelser, der giver indtryk af den rigtige kvalitet. Her skal
man kunne sit håndværk til bunden for at se forskel.

Til at starte med vil fejlen gå ubemærket hen. Men efter nogle
år vil kablerne begynde at gå i stykker, og så er det ærgerligt at
stå med et byggeri fyldt med dårlige kabler. Det er bare ét
eksempel. Der er mange ting, der kan gå galt, når folk kun har en
overfladisk viden om det, de arbejder med. I Arbejdsgiverne følger
udviklingen nøje og holder vejret.

Cookie-indstillinger