Teknologiske kombinationskonnektorer tåler en tur i den medicinske autoklave
Der er en tendens til, at forbindelsesteknikken i
elektromedicinsk og dentalt behandlingsudstyr bliver stadigt mere
avanceret og kompleks. Det betyder, at der opstår behov for at
adskille meget mere end blot elektriske signal og kraftforsyningen
mellem et apparatur og behandlings-frontend’en. Luft, vand/væsker
og optiske medier indgår nu også i dagens behandlingsudstyr, og
derfor er der et behov for effektive forbindelsesløsninger, der kan
samle og adskille alle slags medier.
Og det kan ODUs nye MEDI-SNAP konnektorer lige præcis. De nyeste
Push-Pull konnektorer i ODUs familie af konnektorer til medicinske
applikationer supplerer nu de elektriske forbindelser med
terminering af optiske forbindelser, fluide eller pneumatiske
medier. Det sker i de kendte, kompakte formfaktor, der integrerer
alle forbindelserne – uagtet deres fysiske natur – i samme runde
metal- eller plasthus, der samtidigt giver en nem, latchende
samling og adskillelse. Man kan nogenlunde frit vælge konnektorer
konfigureret til signal- og kraftoverførsel suppleret med optiske
signaler og/eller vand/luft forbindelse til eksempelvis køling
gennem rørformede, men fuldstændigt tætte forbindelser i
konnektorerne – uanset om der er tryk eller vakuum i mediet. Som en
selvfølgelig kan ODU MEDI-SNAP konnektorerne rengøres ved
overtemperatur i medicinske autoklaver, så man kan være sikker på
en maksimal hygiejne og sterilitet. Det er i de fleste tilfælde et
designmæssigt krav inden for medicinske applikationer.
Kvaliteten er ODUs kendte high-end “tysk-når-det-bedst” med
glasblæst forkromet overflade på metalhuset, hygiejniske design og
med guldpletterede kontakter på de enkelte kontakter. Alternativt
kan ODU MEDI-SNAP konnektorerne leveres i plasthuse, hvor det giver
en bedre løsning. ODU GmbH leverer de nødvendige crimp- og
montageværktøjer til terminering af ledere og alle andre medier i
de enkelte kontakt-pins eller -rør. Alternativt kan ODU levere de
færdige kabler med ODU MEDI-SNAP konnektorerne i henhold til
kundernes specifikationer.
Der er i forbindelse med Electronica-messen udgivet et nyt
katalog over ODUs samlede program af ODU MEDI-SNAP konnektorer, så
man kan danne sig et overblik, hvilke løsninger der passer bedst
til den medicinske eller dentale applikation, man nu lige måtte
have brug for forbindelsesteknik til.
ODU Denmark ApS
Reg. sales manager, Mads Haastrup
Lergravsparken 53
2300 Kbh. S
Tlf.: 22 33 53 35
E-mail: mads.haastrup@odu.de






