Nyt gulvvarmesystem sikrer lav byggehøjde

Dette billede illustrere Nyt gulvvarmesystem sikrer lav byggehøjde

Her er det nye Uponor Minitec-system på blot 15 mm en fleksibel
og effektiv løsning. Det består af en gulvvarmeplade forberedt til
montage af Uponor Minitec Comfort-rør. De enkelte gulvvarmeplader
tilpasses nemt rummets form med en hobbykniv.

Enkel installation og valg af effekt
Gulvvarmepladerne har selvklæbende underside og er enkle at
montere direkte mod et plant, afrettet underlag. Dels på bærende
gulvkonstruktioner i beton, dels på træbjælkelag, afrettet med
spånplade. Der er flere andre muligheder for at anvende
Minitec-systemet, f.eks. på et lag af trykfast isolering.

Alt efter ønsket effekt kan gulvvarmerørene udlægges med
forskellig centerafstand – enten 50, 100 eller 150 mm. Man kan frit
vælge, om rørene skal udlægges i et traditionelt mønster eller
spiralformet, som især er velegnet til installationer med et større
effektbehov.

Der afsluttes med et minimalt forbrug af flydespartel – så er
installationen klar med en byggehøjde på blot 15 mm til færdigt
gulv med enten klinker eller parket.

Hurtig reaktionstid sparer energi
Opbygningen af installationen sikrer en hurtig reaktionstid på
gulvoverfladen. Det betyder, at der kan anvendes nat- og
feriesænkningsprofiler for at spare på energiforbruget.

Skal man renovere et enkeltrum eller badeværelse, kan Uponor
Minitec med fordel anvendes sammen med en pumpeshunt som f.eks.

Uponor Fluvia Push 12. Ved større opgaver bruges et traditionelt
fordeler-arrangement. Systemet kan også kombineres med traditionelt
udlagt gulvvarme til et enkelt eller flere rum, hvor bygge-højden
er begrænset.

Cookie-indstillinger