Norgren skifter navn til IMI Precision Engineering

Dette billede illustrere Norgren skifter navn til IMI Precision Engineering

NAVNESKIFT
Som et led i IMI plc’s overordnede strategi som en
verdensomspændende virksomhed er det besluttet, at alle aktiviteter
i Norgren-gruppen dvs. virksomhederne Buschjost, FAS, Thomphson
Valves, Kloehn og IMI Webber bliver samlet i en ny division med
navnet IMI Precision Engineering. IMI Group, der ejer IMI Precision
Engineering, er en international ingeniørvirksomhed med over 12.000
ansatte på verdensplan.

Løbende forretningsudvikling og
investeringer

Navneskiftet vil blive fulgt op af et program af løbende
forretningsudvikling og investeringer inden for forsyningskæden,
innovation, produktionseffektivitet, kundeservice og
salgssupport.
For kunder og leverandører betyder navneskiftet ikke noget med
hensyn til service, support og produkter, som uændret vil være af
høj kvalitet, ligesom kunderne vil blive betjent af de samme
medarbejdere. Når de nye investeringer med tiden slår igennem, vil
kunderne opleve en endnu bedre service og leveringssikkerhed samt
en række nye produkter.

Nye produktnavne
Produkterne fra de virksomheder, der indgår i den nye division
bliver: IMI Norgren, IMI Buschjost, IMI FAS, IMI Herion og IMI
Maxseal. Produkterne vil fortsat have fokus på markedssegmenterne
energi, lastbiler og busser, sundhedssektoren, jernbaner samt
fødevare- og bryggeriindustrien. Der vil endvidere blive investeret
og satset på industriel automation.

Yderligere information fås via telefon +45 44500800 eller e-mail
DKnorgren@imi-precision.com

Cookie-indstillinger