Dolle Nordic opretter en projektsalgsafdeling i Aalborg

Dolle Nordic ansætter Christian Reimer som ny salgschef for
Skandinavien. 42 årige Christian Reimer er en erfaren profil
indenfor retail, hvor han i mere end 13 år har haft ledende
stillinger i såvel ind- som udland indenfor Miele og Nobia
koncernerne. Han bliver en del af ledergruppen, hvis opgave er
at skabe et stærkere brand og styrke Dolles markedsposition på det
nordiske marked på de eksisterende produkter som lofttrapper,
trapper og gelændere, som er Dolles primære produkter.

Derudover vil han være ansvarlig for lanceringen af Dolles nye
terrasse-koncept, som lanceres i Danmark til april via massiv
markedsføring i TV, sociale medier samt på online
annonceplatforme.

Dolle Nordic har også ansat Anders Berg Johannesen, som
tidligere har været ansat i udviklingsafdelingen i moderselskabet,
og har bl.a. designet Dolle Prova Alu Basic gelænderet. Han er
ansat i den nye projektsalgsafdeling.

Han skal være specialist på Dolles nye terrasse-koncept, som
lanceres i Danmark til april og rådgive kunderne i salgsprocessen
med såvel teknisk viden som salgsmæssige spørgsmål. Salgsmæssigt
vil han være tilknyttet det nordjyske salgsdistrikt, hvor hans to
kollegaer vil varetage resten af Danmark.

Dolle Nordic er nu vækstet med fire personer siden september, og
der forventes flere ansættelser i salgsafdelingen i 2015 i såvel
ind- som udland

Cookie-indstillinger