Nyt, driftssikkert pindfræserkoncept

CoroMill Plura HD er førstevalg blandt solide skrubpindfræsere
til hjørnefræsning, fuldsporsfræsning, ramping og
spiralinterpolation i stål og rustfrit stål. Den kan også bruges
til støbejern og varmebestandige materialer. Værktøjerne leverer
sikker og pålidelig bearbejdning inden for et bredt interval af
skæreparametre.

Stor processikkerhed og en lang, forudsigelig værktøjslevetid er
vigtige i forbindelse med skrubfræseoperationer. Den optimerede
spånkanalform er designet specielt som et resultat af en Finite
Element Analysis, og den sikrer en effektiv spånafgang, når der
bearbejdes med en stor spåndybde. Dette spånkanaldesign forhindrer
også genbearbejdning af spåner og pludselige værktøjsbrud. Ved at
fjerne spåner effektivt, bliver det muligt at udføre
fuldsporsfræsning op til to gange diameteren med
femtands-pindfræsere uden at gå på kompromis med processikkerheden.
Rustfrie stål-pindfræsere har også indvendig kølingder giver
maksimal spånafgang og temperaturkontrol.

De geometriske egenskaber og kvaliteterne muliggør
ekstraordinære spånvolumener og værktøjslevetider. Der er udviklet
to nye kvaliteter; en til allround-forhold, fortrinsvis til tør
bearbejdning, og en til barske forhold og store indgreb ved våd
bearbejdning. Den seje plangeometri er udviklet til at klare
krævende rampingoperationer. Andre egenskaber omfatter
differentieret tanddeling og cylindrisk fas, der skal hjælpe med at
minimere vibration og sikre en forudsigelig performance og en
pålidelig skrubfræsning

Cookie-indstillinger