Dokumentation: PM-elmotorer mest energieffektive

De svenske energimyndigheders “Testlab” har testet elmotorer i
forskellige effektivitetsklasser og med forskellige
frekvensomformere. Testen viser, at permanent magnet motorer er 5,9
% mere effektive sammenlignet med klassiske asynkronmotorer i
virkningsgradsklasse IE0.

Dette giver enorme besparelsesmuligheder for virksomhederne, da
95 % af totalomkostningerne ved 10 års elmotordrift kan henføres
direkte til elforbruget.

De svenske energimyndigheder konkluderer også at skift til
højeffektive elmotorer i EU samlet kan spare, hvad der svarer til
Sveriges totale elforbrug.

– Emerson Industrial Automation producerer og markedsfører
elmotorer i virkningsgrads-klasse IE2, IE3 og IE4. Emerson som har
leveret Leroy-Somer PM-motoren, som er testet af de svenske
energimyndigheder. Her kan vi også se, at valget af
frekvensomformer påvirker virkningsgraden og at det er vigtigt at
tænke i systemvirkningsgrad. Vores PM motorprogram med
frekvensomformer findes i effektområdet fra 3-550kW og med
omdrejninger fra 375 – 5500 rpm, oplyser Sales Manager Claus Bergø
fra Leroy-Somer / Emerson Industrial Automation.

Elmotorer med tre forskellige teknologier

Alle nye elmotorer omfattes af ErP sparedirektivet og skal nu
opfylde krav til virkningsgradsklasse på IE2 eller højere.
ErP-direktivet gælder blot for elmotoren og ikke for hele
systemet.
I testen indgår tre asynkronmotorer med forskellig virkningsgrad,
som modsvarer effektivitetsklasserne IE0, IE2 og IE3. Elmotoren i
klasse IE0 er en ældre type og anvendes i testen for at kunne
sammenligne med nyere og mere effektive elmotorer. Asynkronmotorer
har været på markedet længe og er en kendt og afprøvet teknik.
Desuden findes der to elmotorer med en nyere teknik, den ene er en
reluktansmotor (SynRM) den anden er en permanent magnet motor
(PM).
De testede elmotorer er udvalgt så de repræsenterer elmotorer i
forskellige energiklasser og alle producenter har elmotorer i
forskellige klasser.

Testen dokumenterer, at PM-motoren har absolut højeste
virkningsgrad

LÆS også: Ny opdateret KNX IP-controller for bygningsautomation netop frigivet
Dokumentation: PM-elmotorer mest energieffektive's Firmaprofil
Cookie-indstillinger