Nyhed: Eplan Design Space Exchange

Dette billede illustrere Nyhed: Eplan Design Space Exchange

Den ny Eplan Design Space Exchange gør oprettelsen af virtuelle
modeller enklere for hardwarekonstruktører og
styringskonstruktører, samtidigt med at den nedbryder barrieren
mellem elektrisk og mekanisk konstruktion.

Vi kan løfte sløret for den ny Eplan Design Space Exchange
(DSE). DSE understøtter dataudveksling mellem mekanisk design og
teknologi til kontrolsystemer i styreskabe og koblingsanlæg.
Udvidelsesmodulet til Eplan Pro Panel Professional, som er udviklet
af Eplan- og MCAD-specialister i datterselskabet Cideon, bliver for
første gang tilgængeligt med Eplan Platform 2.4 og kompatibel med
Autodesk Inventor 2014 og 2015. »Uden kapslingen til tavlen er der
ikke noget monteringslayout, og uden monteringslayoutet, er der
ikke noget endeligt design af tavlent. Dette dilemma kan nu løses
med Design Space Exchange udvidelsesmodul,» forklarer Thomas
Weichsel, der er produktchef hos Eplan. DSE er baseret på en
fuldtud parametrisk 3D geometrisk datamodel af det mekaniske
design, der tager de præcise krav til installationssted til
monteringspanelet eller skabet med i betragtning. DSE har adgang
til 3D CAD-data til tavledesign og gør dem tilgængelige for Eplan
Platformen som fundament til monteringslayoutet, når man anvender
Eplan Pro Panel. 3D monteringslayoutet bliver skabt i dette
designrum ved at referere til automationskonceptet fra det
elektriske design. Alt elektrisk udstyr til installation vil blive
monteret virtuelt, mens der bliver taget højde for rumforhold og
produktionsspecifikationer i forhold til et minimum af plads.

Tilkobling på virtuelle prototyper

Montagehuller, gevind, spalter og udskæringer bliver automatisk
genereret til den efterfølgende samling. Den virtuelle prototype af
skabet er fundamentet for virtuel ledningsføring i koblingsudstyret
og for bl.a. at kunne bestemme den optimale ledningsføring og
passende ledningslængde. Når det virtuelle monteringslayout er
færdigt, leverer Eplan DSE data på de nødvendige
installationshuller, gevind, spalter og udskæringer til integration
i den mekaniske konstruktionsmodel i 3D med et tryk på en enkel
knap. Derefter fortolker DSE data og objekter på Autodesk
Inventor-tegningen og skaber en tilsvarende produktdatamodel til
mekanisk design med alle komponenter, huller og udskæringer.
Modellen er fuldt ud parametrisk og er i oprindelig Autodesk
Inventor geometrisk dataformat, så det mekaniske design kan
integrere produktionsproceduren med proces, materialelister og
produktionstegninger. Mens det mekaniske design lægger fundamentet
til fremstillingen af tavlerne, kan elkonstruktøren samle den
komplette dokumentation af, hvordan det færdige produkt er bygget –
som for eksempel den automatiske samling af klemrækker og
ledningsbundter, med alle de nødvendige skemaer,
monteringsdiagrammer, tegninger, materialelister, enhedslister,
forbindelseslister og -data. Som Weichsel siger i sin opsummering
af fordele: »Tværfaglig datasynkronisering reducerer potentielle
fejlkilder og omkostninger til produktudvikling. Det sparer tid, og
forbedrer samtidig kvaliteten.»

 

Cookie-indstillinger