Munters fylder 60 år
At skabe det perfekte klima for kunderne er en vision, som har
fulgt Munters fra grundlæggelsen til i dag. Da Carl Munters
grundlagde virksomheden i 1955 havde han allerede i en del år
arbejdet på innovative løsninger for, hvordan luften bedst kan
køles, affugtes og optimeres for både mennesker og industri.
Virksomheden han grundlagde voksede til en global koncern, der i
dag har 2600 ansatte i egne selskaber i mere end 30
lande.
I dag er Munters globalt ledende når det gælder energieffektive
løsninger til at optimere luften. Teknikken er ofte helt afgørende
for kunderne, og kan desuden være en del af løsningen på flere af
de største udfordringer vi som samfund står overfor i dag. Et
eksempel herpå er, at verdens energiforbrug skal reduceres voldsomt
i fremtiden for at stoppe den globale opvarmning. Her er
energieffektive løsninger til at køle og kontrollere luftfugtighed
en vigtig del.
– Der findes mange brancher, hvor vi ser, at man kan nå
meget langt ved at anvende vores teknik. Fødevareproduktionen skal
både øges og gøres mere effektiv i fremtiden i takt med at
befolkningen vokser. Ellers risikerer vi mangel på fødevarer og at
klimapåvirkningen fra produktionen bliver for stor. Udfordringen
ligger i, at mange af de nuværende køleløsninger er alt for
energikrævende og ikke så optimerede for madproduktion, som de
kunne være siger Karin Sjöström, R&D Manager,
Munters.
Klimapåvirkning lokal og globalt
Munters’ løsninger til at kontrollere klimaet skal opfylde mange
forskellige behov, og for kunden handler det ofte om at skulle øge
produktiviteten eller sænke energiforbruget. Et eksempel herpå kan
være lægemiddelproduktion, hvor for meget fugt under produktionen i
værste fald medfører, at lægemidlet ødelægges.
– En stor og stigende del af erhvervslivet er afhængig af,
at kunne styre klimaet. Med de teknikker vi har i dag er det
sjældent umuligt at skabe det miljø som behøves, men udfordringen
ligger i at gøre det effektivt og præcist nok. Det betyder, at vi
konstant har brug for at udvikle ny teknik for at kunne skabe dét,
som for hvert enkelt anvendelsesområde er det perfekte klima siger
Karin Sjöström.
Udover det lokale klima i alt fra et supermarked til et
flycockpit så er det globale klima også vinder. Som når et
datacenter køles energieffektivt, så det øger sin kapacitet
samtidig med at energiforbruget direkte falder. Med Munters’ teknik
til køling af datacentre kan energiforbruget ofte reduceres med op
til 75 % i forhold til traditionelle klimaløsninger til datacentre.
Da datacentrene står for flere procent af det totale CO2 udslip i
verden er energiforbruget her rigtig vigtigt.
– Et andet område, hvor der findes et stort potentiale er
indenfor aircondition, der i varmere lande tegner sig for en meget
stor del af elforbruget. Det er ofte muligt at
energieffektivisere meget og allerede koncernens grundlægger selv
arbejdede med innovationer på det område fortæller Karin
Sjöström.
60 år med innovation
Netop innovation kendetegner Munters både historisk set og i
dag. Carl Munters var en innovatør allerede under sin uddannelse og
solgte sit allerførste patent til Scania-Vabis som nyudsprunget
student. Sammen med Baltzar von Platen opfandt Carl Munters det
første køleskab uden bevægelige dele til private hjem. Det betød
dramatisk forbedrede muligheder for at køle maden i hjemmet.
– Det, der i dag findes tilbage og stortrives i koncernen
fra Carl Munters, er kombinationen af innovation og ingeniørånd.
Desuden anvendes mange af hans næsten 1000 patenter stadig i vore
produkter siger Karin Sjöström.
I år har Munters eksisteret i 60 år og er en af de mest
veletablerede svenske industrivirksomheder. Hovedkontoret er stadig
placeret i Sverige samtidig med at koncernen har udviklet sig til
en global virksomhed, der er spredt over hele verden. Munters
findes i mere end 30 lande og har en omsætning på over 4 mia SEK og
ejes af Nordic Capital Fund VII.
– Vort 60 års jubilæum kommer til at blive fejret med alle
medarbejdere. Det føles godt, at vi kan fejre, at vi samtidig med
at være et så gammelt firma på samme tid har kunnet forblive ét af
de mest innovative i vores branche siger Karin Sjöström.
I Danmark har Munters i 35 år været etableret med eget
datterselskab i Farum, hvorfra løsninger indenfor affugtning,
befugtning og køling designes, sælges og serviceres. I dag sørger
en afdeling i Aars desuden for udvikling og salg af produkter til
staldventilation.






