ABB opkøber Gomtec og udvider portefølje af collaborative robotter
ABB, førende inden for kraft- og automationsteknologier,
har opkøbt Gomtec GmbH for at udvide sin portefølje inden for
collaborative robotter. De to parter har valgt ikke at
offentliggøre de finansielle detaljer omkring overtagelsen.
Gomtec, baseret I München, Tyskland, er en privateget virksomhed
som udvikler mekatroniske systemer, der kombinerer mekanisk,
elektrisk, telekommunikation, kontrol- og computerengineering til
kunder i en række forskellige industrier. Virksomheden har 25
medarbejdere.
Opkøbet af Gomtec er endnu et skridt i ABB-koncernens Next
Level-strategi, som skal accelerere bæredygtig værdiskabelse.
Strategien er bygget op omkring ABB’s tre fokusområder; profitabel
vækst, konsekvent ledelse og forretningsdrevet samarbejde. ABB vil
skabe væksten ved at centrere sine aktiviteter på de markeder, hvor
der er vækst, styrke sin konkurrenceevne og reducere risiko i sine
forretningsmodeller.
Opkøbet af Gomtec kompletterer ABB’s portefølje på menneskelig
collaborativ robotteknologi, der allerede inkluderer YuMi, verdens
første rigtige to-armede samarbejsrobot, designet til at udvide
bruge af automation i småpartssamlinger i elektronikindustrien. ABB
introducerede officielt YuMi mandag den 13. april på
Hannover-messen.
“Vi ser en trend mod at mennesker og robotter arbejder side om
side på måder, som ikke før har været mulige, siger Pekka Tiitinen,
Direktør for ABB’s Discrete Motion and Control-division. “Med
opkøbet af Gomtec kan vi accelerere udvidelsen af vores forretning
på både nye og eksisterende markeder, også den traditionelle
industri søger nye måder at øge deres fleksibilitet, agilitet og
konkurrencedygtighed”.
ABB og Gomtecs fælles passion for innovation og robotteknologi
vil skubbe på udviklingen af nye teknologier, der udfordrer den
måde industrien ser på menneske- og robotsamarbejde.
“Vi har fundet den bedste partner til det næste skridt på vores
rejse”, sagde Bernd Gombert, CEO for Gomtec. “ABB’s globale
rækkevidde og installerede base vil hjælpe os med at få innovative
robotter og løsninger ud på det hastigt voksende marked for
automatiseret samarbejde”.
ABB er en førende leverandør af robotter, modulerbar
produktionssystemer og service. Et stærkt fokus på løsninger
hjælper vores kunder med at forbedre deres produktivitet,
produktkvalitet og arbejdssikkerhed. ABB har installeret mere end
250.000 robotter globalt.
ABB (abb.com) er førende inden for kraft- og
automationsteknologier, der forbedrer ydeevnen inden for forsyning,
industri, transport og infrastruktur med mindst mulig påvirkning af
miljøet. ABB-koncernen opererer i omkring 100 lande og beskæftiger
ca. 145.000 medarbejdere. I Danmark tæller ABB ca. 550
medarbejdere.






