Danmark vandt verdensmesterskabet i betjening af Hiab kran

Dette billede illustrere Danmark vandt verdensmesterskabet i betjening af Hiab kran

Hiab præsenterede i 2014 det første kranmesterskab nogensinde på
verdensplan – den ultimative test af præcision, nøjagtighed og
nerver af stål. Konkurrencen blev afholdt i erkendelse af de
dygtige kranførere fra hele verden, der udfører krævende job
dagligt med deres kran.
Johnny høstede en præmie på € 25.000, hvilket er fordelt således at
Johnny modtog en rejsecheck på €5.000 og Johnnys arbejdsgiver Benny
Rasmussen og Søn A/S modtager €20.000 som tilskud til køb af næste
Hiab kran.
Johnnys vindertid var på 2 minutter og 18 sekunder, Tobias
Bergström fra Sverige havde en afsluttende tid på 02:30, og Martin
Utpatel fra Tyskland kom på tredjepladsen, med en tid på
02:37.
For at blive verdensmester skulle Johnny manøvrere en HIAB X-HiPro
192 gennem en række forhindringer. Formålet med konkurrencen var at
forsøge at slå banetiden fastsat af den anonyme kranfører ‘Eric’ på
en udfordrende bane, som omfattede at vælte vandfyldte dunke med
samme last og samtidig holde kranen under en overligger.
“Jeg er absolut begejstret og glad for at vinde denne
prestigefyldte konkurrence og glad for min tid,” sagde Johnny lige
efter konkurrencen. “Stemningen var så fantastisk i dag!”
Carl Gustaf Göransson, Senior Vice President for salg og markeder
ved Hiab, sagde: “Entusiasmen for World Crane Championships har
været enorm, med folk, der flyver ind fra hele verden, og meget
stor interesse fra medier og tilskuere. Der er ingen bedre måde at
vise vores fantastiske Hiab kraner på end med verdens bedste
kranførere.”
“Succesen med denne begivenhed betyder, at vi er forpligtet til at
gøre dette årligt, og jeg er glad for at meddele, at World Crane
Championship 2016 vil blive afholdt i Tyskland på IAA udstillingen.
Så jeg vil gerne sige til alle de dygtige kranførere over hele
verden: vi ser frem til at se jer næste år, i vores søgen efter
Hiab’s Kran Verdensmester 2016.” SAWO vil glæde sig til at
kvalifikationsrunden til WCC kommer til at foregå som sidst, på
Vestfyn Trækker i 2016.

Cookie-indstillinger