Jøma skal sælge danskproducerede multilifte

Dette billede illustrere Jøma skal sælge danskproducerede multilifte

Med et stigende fokus på arbejdsmiljø og -sikkerhed har
koldingensiske Jøma Lift Teknik valgt at opruste forretningen med
en række nye produkter fra HH Intellitech, da virksomheden i særlig
grad producerer maskiner, der er med til at forbedre arbejdsmiljøet
for eksempelvis byggefirmaer ved montering af store
vinduespartier.

Hos Jørgen Martinsen, der er direktør hos Jøma, er der stor
tilfredshed med firmaets nye forhandleraftale. – Med HH
Intellitechs produkter kan vi nu tilbyde eksisterende og nye kunder
endnu mere inden for materiale- monterings- og håndteringslifte, og
produkterne lever kvalitetsmæssigt op til vores høje krav,
forklarer han og påpeger, at Jøma nu i højere grad bliver
totalleverandør til byggeriet.

Hidtil har Jøma ikke tilbudt et komplet sortiment af
materialehåndteringslifte, men det hul bliver ifølge Jørgen
Martinsen lukket nu:

– Vi har i et stykke tid været på udkig efter monteringslifte
til vores sortiment, og det er derfor meget tilfredsstillende, at
vi nu har lavet en aftale med den førende producent på området.

Tidsbesparende værktøj

Mange håndværkere bruger ikke de hjælpemidler til at forbedre
arbejdssikkerheden, som EU-regler ellers påbyder. Det er nemlig
ofte for tidskrævende at skulle bruge maskiner eller andre
hjælpemidler. Men det problem, mener Niels Bagge fra HH
Intellitech, er løst med firmaets store program af multilifte til
alle formål, der forbedrer arbejdsmiljøet, samtidig med at der
spares tid ved monteringen.

– For os er der to ting, der er vigtige. For det første skal
vores lifte aflaste håndværkernes fysik, så de undgår at løfte
tunge vindueselementer. For det andet er det meget vigtigt, at
liftene sparer tid, og at anvendelsen af dem er forbundet med stort
rationale, da det er afgørende for, at investeringen i materiellet
kan retfærdiggøres, forklarer Niels Bagge.

Liftene fra HH Intellitech udmærker sig ved, at bevægelser med
elementerne foregår parallelt vandret og lodret i modsætning til
konkurrenternes buede bevægelser, der er meget tidskrævende. Med en
sideforskydning på kun en millimeter ad gangen er det også meget
nemt at få eksempelvis et stort vinduesparti på plads i
vinduesåbningen.

Niels Bagge ser frem til samarbejdet med Jøma, og han glæder sig
over, at HH Intellitechs danske brugere som en del af aftalen i
fremtiden vil blive serviceret af Jømas velsmurte og landsdækkende
serviceapparat.

HH Intellitechs lifte kan håndtere elementer på helt op til 550
kilo. Desuden har virksomheden også andre produkter inden for
vakuumsug på hylderne.

LÆS også: Kapema A/S i Thisted har overtaget eksklusiv repræsentationen af DAVI valser.
Jøma skal sælge danskproducerede multilifte's Firmaprofil
Cookie-indstillinger