Fynsk vandhane-direktør med fart på karrieren

Dette billede illustrere Fynsk vandhane-direktør med fart på karrieren

Jan blev i efteråret udnævnt til Purchasing and Logistics
Director i den nordiske koncern Ostnor Group AB, der er Nordens
førende indenfor udvikling, produktion og salg af vandhaner og
armaturer – og som for et år siden købte den danske
vandhane-koncern Damixa.

Jan Jørgensen har som en del af direktionen spillet en central
rolle i Damixa i de seneste 20 år og været en del af den op- og
nedtursrejse, som har præget den danske vandhaneproducents
historie. Først som en del af den amerikanske koncern Masco, til
Damixa blev solgt til investeringsfirmaet Dansk Generationsskifte i
2009, hvor Jan var en vigtig brik i den turn-around-proces, der fik
vendt den konkurstruede fynske produktion til en overskudgivende
forretning, som i 2014 blev solgt til det svenske moderselskab
Ostnor.

Vant til rejser og stort ansvar
Med det nordiske ansvar er Jan Jørgensen i Mora i Dalarna midt i
Sverige flere gange hver måned. Det er en køretur på 1000 km fra
Ringe på Fyn, men det afskrækker ikke Jan. Mens firmaet var
amerikanskejet tog Jan nemlig en lederuddannelse på Michigan State
University og lagde allerede dengang kimen til en hverdag fyldt med
rejser over Atlanten og ud i verden.

Når der skal kobles fra, snører Jan enten løbeskoene, klikker
sig fast på spinningcyklen eller når vejret og forholdene tillader
det, kaster han sig ud på havet og får vind i sejlet på
surfbrættet. Ellers griber han svensknøglen og giver sig i kast med
at renovere en flot gammel sportsbil, så han sammen med sin hustru
og to sønner kan cruise rundt i det smukke landskab på de sydfynske
landeveje.

Den runde 50 års fødselsdag markeres internt med et lille
arrangement den 18. maj blandt medarbejdere og kollegaer på
fabrikken på Fyn.

Cookie-indstillinger