Ny energiføring til roterende bevægelser op til 7.000 grader – let og yderst solid
Roterende bevægelser på maskiner er en stor belastning for
ledninger og slanger. Af hensyn til en sikker føring og beskyttelse
af disse har igus udvidet sit program af energiføringskæder til
roterende bevægelser med en “Heavy Duty”-version. twisterband HD er
en endnu mere stabil, men samtidig fuldt ud lige så kompakt,
spiralformet energikæde til cirkelbevægelser, som muliggør
rotationer på op til 20 gange omkring egen akse.
Drifts- og funktionssikker føring af energi-, data- og
medieledninger i rotationsbevægelser under høje belastninger – det
er den opgave, igus har udviklet twisterband HD til. twisterband HD
kombinerer konstruktionsegenskaberne og kvaliteterne ved den
velprøvede twisterchain, en cirkelformet energikæde til roterende
bevægelser op til maks. 360 grader, med det “reddot design
award”-præmierede twisterband. Det nye twisterband HD forener
kædens styrke og stabilitet med båndets kompakte beskaffenhed,
fleksibilitet og drejevinkelspillerum og udfylder på den måde et
gab mellem de to igus-produkter.
Med henblik på tilføjelsen “Heavy Duty” (HD) har igus’
konstruktører for det første forstærket båndsegmenterne på det nye
twisterband HD betydeligt og dermed konstrueret dem mere stabilt.
For det andet er der udviklet en kombination af en bolt- og
krogløsning til samlingen af de enkelte segmenter, så twisterband
HD klarer en ekstrem belastning, samtidig med at fleksibiliteten og
drejebevægeligheden (op til 20 gange omkring egen akse) er i top.
Denne konstruktion til samling af elementerne gør det muligt, at
enkeltdelene sprøjtestøbes fuldstændigt af det stabile
igus-standardmateriale til e-kæder. Det betyder, at twisterband HD
er optimeret til temperaturer under 0 °C og dermed egnet til
udendørs anvendelse.
Kompakt konstruktion til ledningsbeskyttelse i ekstremt
snævre rum
twisterband HD garanterer høj stabilitet og begrænser pladsbehovet
til et minimum. Denne nyheds udvendige diameter er lige netop 300
millimeter, højden er fra 250 millimeter og opad, afhængigt af
ønsket drejevinkel. Konstruktionen muliggør desuden ekstreme
drejevinkler: vandret op til ca. 7.000 grader, lodret op til ca.
3.000 grader. Den modulære opbygning omkring egen rotationsakse og
hele konstruktionsprincippet giver endda potentiale for større
varianter. Men trods denne rotationsevne forbliver ledningerne hele
tiden optimalt beskyttede. Ved tests sammen med chainflex-ledninger
i igus’ eget laboratorium blev der påvist en levetid på en million
rotationscyklusser og derover. Herfor sørger blandt andet den
prædefinerede mindste bøjningsradius, som forhindrer, at
ledningerne knækker over. Den særlige hængselkonstruktion beskytter
twisterband HD og muliggør desuden hurtig fyldning udefra. Sammen
med båndets tribologisk optimerede højtydende kunststof sikres en
lang levetid, selv ved vanskelige omgivende betingelser som f.eks.
temperaturer fra -40 °C til +80 °C. twisterband HD, som sin
tekniske modenhed til trods fås til en gunstig pris, er dermed den
ideelle, minimalt slid- og vedligeholdelseskrævende løsning til
kompakt og robust ledningsføring i rotationsanvendelser.






