I den kommende tid skal 20.000 danske unge til optagelsesprøve
på en erhvervsuddannelse, fordi de ikke har karakteren 2 i dansk og
matematik. Det har et politisk flertal på Christiansborg besluttet.
Desværre havner regningen for de mange optagelsesprøver på
erhvervsskolernes bord – i alt 10 millioner kroner.
De penge kan skolerne kun hente blandt midlerne til
undervisning. Og det ærgrer forståelig nok erhvervsskolerne. Målet
med reformen af erhvervsskolerne er at hæve kvaliteten af
uddannelserne. Og her bliver resultatet i stedet ringere
undervisning.
Direktøren i Danske Erhvervsskoler har udtalt, at de jo ikke kan
aflønne lærerne med et smil alene. Han påpeger det absurde i, at de
skal betale for en opgave, som burde være blevet løst i
folkeskolen. Hertil kommer udsigten til et eventuelt fald i
indtægter i form af færre elever på grund af de skærpede
adgangskrav.
I Arbejdsgiverne er vi tilhængere af adgangskrav til
erhvervsuddannelserne. Men det er vigtigt, at man ikke mister målet
af syne. Og når hensigten er, at styrke erhvervsuddannelserne, dur
det ikke, at man med den anden hånd forringer deres muligheder for
at tilrettelægge undervisningen.
Den slags fumleri, har vi ikke har tid til længere. Industrien
skriger allerede på mangel på faglært arbejdskraft. Ledigheden
blandt eksempelvis metalarbejdere er på landsplan nede på 4 procent
og i visse områder helt nede på 2,1 procent. Om fem år vil vi
mangle 30.000 faglærte. Derfor skal vi i en rygende fart have gjort
det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse. Og skal den
indsats lykkedes, må man virkelig have skeen i den anden
hånd.
Det har politikerne faktisk også forstået. Det viser
uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens (RV)
beslutning om, at uddannelserne skal skrues sammen, så de bedre
passer til erhvervslivets behov. Man vil ikke længere uddanne i
hobetal til arbejdsløshed indenfor visse studier, mens industrien
mangler folk. Derfor reducerer man antallet af pladser på studier,
hvor ledigheden er for høj. Og giver mulighed for at øge antallet
på studier med bedre jobmuligheder.
Samtidig har undervisningsminister Christine Antorini (S) sammen
med regeringen besluttet at afsætte 150 millioner kroner til nyt
udstyr på landets erhvervsskoler.
Så man er altså i fuld gang. Derfor er det også så ærgerligt,
hvis man snubler på målstregen. Skal indsatsen med erhvervskolerne
lykkedes, må man være konsekvent.
