Præcision og stabilitet er de bedste egenskaber ved ny gevindholder fra Seco

Dette billede illustrere Præcision og stabilitet er de bedste egenskaber ved ny gevindholder fra Seco

Sådanne resultater opnås ved hjælp af et specielt låsesystem med
en hårdmetalstift kombineret med et patenteret overflademønster i
plattelejet samt køling med højt tryk.

Ved at udnytte effekten af topmonterede og aksiale klamper
anvender holderens låsesystem to horisontale stifter, der hviler i
bestemte afstande fra bunden af plattelejet. De præcise punkter på
skæret, hvor disse stifter er i kontakt, er de samme punkter, som
Seco arbejder med, når skærets gevindprofil slibes.

Systemet med to stifter sikrer en ekstremt præcis skærplacering
fra skær til skær og spiller en vigtig rolle i holderens øgede
stabilitet og understøtningen af skæret. Som følge deraf hjælper
holderen med til at reducere antallet af gevind overløb, der er
nødvendige for at producere en komplet gevindprofil.

Overflademønsteret i holderens platteleje har fræsede riller,
der understøtter gevindskæret endnu mere. Når skæret monteres i
lommen, har klampekraften indvirkning på rillemønsteret og
arbejdshærder lejets overflade til en hårdhed på 54 HRc.

Seco har også udstyret holderen med højtrykskøling, der er
rettet mod skærets vigtigste skæreområder. Kølingen kommer ind i
holderen fra bagsiden, løber gennem skærets hulrum direkte til
skærets spånbryder og ind i kanalerne mellem hver tand. Med en
maks. effekt på 210 bar leverer holderen branchens højeste køletryk
til gevindskæring.

Den nye gevindholder fås i to udgaver, P1 til 15,875 mm tykke
(0,625″) skær og P5 til 25 mm tykke (0,984″) skær.
Spånbryderstørrelser fås i 3,97 mm (0,156″) og 3,18 mm
(0,124″).

For at få mere at vide om den nye gevindholder kan du kontakte
en lokal Seco-repræsentant eller gå til
secotools.com/threading

Cookie-indstillinger