Stafet for Livet 2015 i Esbjerg

Dette billede illustrere Stafet for Livet 2015 i Esbjerg

Årets stafet i Esbjerg var en stor succes. Der blev samlet mere
end 800.000 kr. ind til Kræftens Bekæmpelse, da de 2.579 engagerede
deltagere satte fokus på kræftsagen, kæmpede sammen og fejrede
livet i weekenden d. 6. og 7. juni.
Stafet For Livet er en begivenhed, der løber over et helt døgn og
sætter fokus på kræftsagen. Når stafettens varer et døgn, er det
for at symbolisere, at kræften aldrig sover, og at kræftpatienter
kæmper med kræften både i de lyse og i de mørke timer.

Traditionen tro havde en række medarbejdere fra Carl Stahl A/S
meldt sig til stafetten på hold Team Jens/Carl Stahl, og var
således med til i fællesskab at yde deres bidrag til den gode
sag.

Holdet, der til dels var sponseret af Carl Stahl A/S, bestod af
50 deltagere og markerede sig ved at gennemføre 1.735 omgange
svarende til 694 km. Samtidig blev der indsamlet i alt 4.470
kr.

For deltagerne på Team Jens/Carl Stahl A/S var det en rigtig
dejlig weekend i godt selskab med familie, venner og kollegaer, og
mon ikke vi kommer til at se de fleste igen, når Stafet for Livet i
Esbjerg afholdes næste gang den 28. og 29. maj 2016.

Cookie-indstillinger