Fujitsu vinder stor dansk ordre på it-infrastruktur

Dette billede illustrere Fujitsu vinder stor dansk ordre på it-infrastruktur

Den fem-årige aftale giver ud over at håndtere it-infrastruktur
og -service også mulighed for at udvikle på virksomhedens
intelligente logistikløsning, som kan integreres i kundernes egne
systemer. Dermed kan Container Centralen nu koncentrere sig om
virksomhedens kernekompetencer og tilbyde kunderne brugervenlige
løsninger. Container Centralen begrunder valget af Fujitsu, som var
oppe mod otte konkurrende virksomheder, med en konkurrencedygtig
pris, høj kvalitet, kompetent rådgivning og understøttelse af
virksomhedens digitaliseringsstrategi, hvor innovation og global
tilgængelighed er nøglebegreber.

“Kvalitet og pris er naturligvis altid vigtige faktorer, når man
driver en sund virksomhed, men lokal rådgivning og global service
er også centrale faktorer for os som en europæisk virksomhed med
hovedkontor i Danmark. På den måde matcher Fujitsu os rigtig godt
med virksomhedens lokale ageren og deres 100+ datacentre på globalt
plan,” siger it-chef Gert Aagaard fra Container Centralen og
tilføjer:

“Vores ambition er at blive frontrunners, når det kommer til it
inden for vores forretningsområde. Vi har store forventninger til,
hvad markedet kan i dag, og som en agil virksomhed er vi klar til
at sætte eksperimentelle projekter i søen.”

Tendens: Strategisk it-udlicitering
Flere og flere virksomheder vælger af udlicitere virksomhedens it.
Ved at overdrage ansvaret for it-hosting og -infrastruktur til
Fujitsu følger Container Centralen tendensen, der indebærer, at it
bliver købt ude for at sikre en professionel og sikker løsning, så
virksomheden selv kan fokusere på kerneforretningen.

“Vi oplever tydeligt en stigning i it-outsourcing blandt vores
kunder, som blandt andet ønsker at reducere driftsomkostningerne og
opnå besparelser ved ikke længere at skulle at ansætte egne
it-specialister,” påpeger salgschef Karsten  Kofoed fra
Fujitsu.

Cookie-indstillinger