Kinas største SUV- og pickup-producent starter med pressehærdning
AP&T har tidligere forsynet en række underleverandører i den
kinesiske bilindustri med pressehærdningsudstyr, men dette var den
først leverance direkte til en bilproducent i landet. Og GWM
planlægger allerede at investere i flere pressehærdningslinjer.
– Det er et stort skridt for os, at Kinas største producent af
SUV’er og pickupper træder ind i pressehærdningsnichen sammen med
os, siger Jack Wang, China Area Sales Manager i AP&T.
Leverancen omfatter en nøglefærdig linje: En emnefremfører, DST,
til fremføring af emner ind i ovnen, en rulleovn til opvarmning af
materialet, to fremførere af typen SpeedFeeder til fremføring ind
og ud af pressen samt en 800 tons ODEN-presse. I systemet indgår
også et formningsværktøj, en kvælstofgenerator og et kølegasanlæg
til processen. Leverancen omfatter ligeledes integration og
proceskontrol samt kurser for både operatører og
vedligeholdelsespersonale.
Linjen, som er GWM-koncernens første til pressehærdning, blev
installeret på en nyopført fabrik i Xushui Baoding, cirka 200 km
syd for Peking. I dag anvendes linjen til produktion af A- og
B-stolper, men på sigt skal den også producere øvrige komponenter.
Lige nu bruges komponenterne til SUV-modellerne Haval H2 og H9.
– Vi betragter pressehærdningsteknikken som en måde at opfylde
de stadig større krav til sikkerhed og brændstofeffektivitet fra
bilbranchens kunder. I princippet vil alle vores modeller have
pressehærdede dele på sigt, siger Zhen Quanchang, chef for Great
Wall Motors udstyrsenhed.
Valget af leverandør var ingen tilfældighed. AP&T leverer
allerede til flere europæiske bilproducenter, som Fiat og
Volkswagen.
– AP&T er en af markedets mest erfarne leverandører af
pressehærdningsteknik med mange års produktudvikling i ryggen.
Takket være samarbejdet med AP&T føler vi os meget trygge,
siger Zhen Quanchang.
Installationen og idriftsættelsen af linjen blev færdig i januar
2015.
– Det har været en fleksibel proces fra bestilling til
produktionsstart, hvilket virkelig siger noget om AP&Ts viden
og erfaring. AP&T er ikke kun en maskinleverandør, men vi har
også haft utrolig mange tekniske diskussioner gennem hele
processen, om alt fra materialevalg til ydelseskrav i
slutproduktet. Gennem samarbejdet kan vi også fortsætte med at
udvikle installationen i takt med, at der kommer nye materialer og
metoder, siger Zhen Quanchang.
Pressehærdningslinjen var den første, der blev installeret i
det nye produktionsanlæg i Baoding, hvor også hovedkontoret ligger.
I dag er desuden fem linjer til koldformning i gang, som
beskæftiger 500 medarbejdere.
Efterspørgslen i koncernen på dele, som fremstilles i linjen fra
AP&T er allerede større end kapaciteten. Derfor forbereder
Great Wall Motors allerede næste etape, som skal omfatte yderligere
tre linjer til pressehærdning. Også en tredje etape er planlagt, og
der er byggearbejdet allerede gået i gang.






