Installatøruddannelser på deltid er en realitet

Dette billede illustrere Installatøruddannelser på deltid er en realitet

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) har
godkendt de to nye deltidsakademiuddannelser el-installatør og
vvs-installatør.

– Det er vi rigtig glade for i Arbejdsgiverne. Det er noget, vi
har arbejdet for i flere år. Det er godt for studerende, som gerne
vil forsætte arbejdet i virksomhederne. Men det er også godt for
virksomhederne. De har nemlig også brug, at der bliver uddannet
langt flere installatører, siger Jani Lykke Methmann, direktør i
Arbejdsgiverne.

Endvidere gør det tingene nemmere ved generationsskifte i
virksomhederne.
– Det er en stor hjælp i mange små og mellemstore virksomheder, der
netop står overfor et generationsskifte. Hvis man har taget en
uddannelse som vvs’er og skal overtage virksomheden, er det
problematisk at skulle smide sit job i to år for at få
installatøruddannelsen. Det har tidligere afholdt mange fra at
blive selvstændige, siger Finn Kyed, der er udviklingschef i
Arbejdsgiverne.

Arbejdsgiverne vil også gerne anerkende erhvervsakademierne for
deres håndtering af arbejdet med deltidsuddannelserne gennem hele
forløbet.
– Erhvervsakademierne har gjort det rigtig godt, og jeg synes, det
må være på sin plads at rose dem for deres hurtige arbejde, siger
Finn Kyed.

Cookie-indstillinger