Myndigheder, rådgivere og bygherrer anerkender ofte ikke de gode
internationale erfaringer og efterspørger mere dansk viden – selv
om de danske erfaringer, der allerede er gjort, generelt har været
særdeles positive.
Med udsigt til markant flere voldsomme skybrudshændelser i de
kommende år har byerne et stort behov for effektive
regnvandshåndteringsløsninger. Ét bud er de såkaldte permeable
befæstelser, som i årevis har været anvendt i bl.a. England og USA
som supplement til regnbede, grønne tage og taghaver i forbindelse
med byernes klimasikring.
Permeable befæstelser gør, at regnvandet siver direkte ned igennem
belægningerne på f.eks. parkeringspladser og trafikårer i stedet
for at blive ledt til kloak langs overfladen. Vandet nedsives
langsomt lokalt eller forsinkes på vej til kloakken, og på den måde
forhindres omkostningstunge oversvømmelser i stil med dem, som
København har oplevet ved de senere års skybrud.
Udenlandske resultater anerkendes ikke
Men trods gode internationale erfaringer kniber det stadig
gevaldigt med lysten blandt danske bygherrer og rådgivere til at
kaste sig ud i de permeable befæstelser. Det oplever civilingeniør
Søren Gabriel fra det rådgivende ingeniørfirma Orbicon, som bl.a.
rådgiver kommuner, forsyninger og private virksomheder om lokal
afledning af regnvand og nedsivningsløsninger:
– Området er lidt præget af holdningen: “Det kan vi ikke, det må
vi ikke, og det plejer vi ikke.” De permeable befæstelser er ret
nye i dansk sammenhæng, og selv om der er masser af udenlandske
undersøgelser, som dokumenterer deres effektivitet, så anerkendes
resultaterne ikke rigtigt, fordi de ikke omhandler danske forhold,
forklarer Søren Gabriel.
Han suppleres af landskabsarkitekt Niels Lützen, som projekterer
et par håndfulde projekter med permeable befæstelser årligt, men
vurderer at potentialet er mange gange større:
– Bygherrer og rådgivere er lidt konservativt indstillede, og jeg
tror ikke, at der for alvor kommer skub i de permeable befæstelser,
før vi ser flere danske pilotprojekter. Skeptikerne skal se, hvad
løsningerne går ud på, og hvor effektive de er. Så tror jeg til
gengæld også, at holdningen begynder at rykke sig.
Tilpasset de lokale forhold
De to eksperters vurderinger af den generelle holdning genkendes
hos Byggros, der er blandt Skandinaviens førende leverandører af
løsninger til nedsivning og lokal afledning af regnvand i
bymiljøer. Teknisk rådgiver Torben Hoffmann, der er ansvarlig for
permeable befæstelser hos Byggros, forklarer:
– I Danmark er der en vis skepsis omkring dét at udlede regnvand
gennem belægningerne, da vi tidligere har set nogle løsninger
udført, som ikke helt levede op til forventningerne til deres
effektivitet. Men ligesom alle andre redskaber inden for håndtering
af regnvand kræver også permeable befæstelser, at opbygningen tager
hensyn til de lokale plads- og jordbundsforhold og sker i
overensstemmelse med ‘best practice’ inden for feltet. Så får man
en effektiv løsning, som mange år frem vil være i stand til at
håndtere selv meget intense skybrud, uden at det fører til
oversvømmelser.
Torben Hoffmann nævner som eksempel Københavns Universitets
igangværende test af seks forskellige typer permeable belægninger
ved Svanemøllehallen i København. Her viser resultaterne efter 18
måneders forsøg, at Byggros’ PermaStone bestående af epoxybundne
skærver på et bærelag af knust genbrugsbeton er i stand til at
reducere mængden af afstrømmende vand med 55 pct.
Samtidig har overfladen en infiltrationsevne på 16.906 mm i
timen. Systemet med den næsthøjeste infiltrationsevne på 587 mm i
timen er betonbelægningssten med gennemsivelige fuger, mens
infiltrationsevnen for drænasfalt er på 29 mm i timen.
– De erfaringer, som vi har gjort med permeable befæstelser,
viser, at de håndterer regnvandet meget effektivt. Der er ikke
tvivl om, at byernes stigende behov for klimasikring gør dem til et
særdeles vigtigt værktøj, og de har derfor en stor fremtid foran
sig, supplerer Søren Gabriel.
