AVN Teknik – CVI3
AVN Teknik vil bl.a. vise avancerede el-bespændingsværktøjer til
montage, i hal M på stand M9950, som kan forbedre produktiviteten,
fra den anerkendte producent Desoutter.
En forbedring af produktiviteten betyder at finde en måde hvorpå
det er muligt at reducere den faktiske tid, der bliver anvendt på
bespændingen. Dette gøres f.eks. ved at synkronisere forskellige
bespændinger, så driftstiden reduceres drastisk.
AVN Teknik fremviser CVI3, som giver en nem installation,
idriftsættelse og en unik mulighed for at konfigurere et komplet
system, som kan indsamle og lagre bespændingsdata. CVI3 er en
intelligent bespændingsplatform, som kan tilknyttes en meget bred
vifte af forskellige bespændingsværktøjer fra momentområder 0 til
6.000 Nm, der giver fuld sporbarhed og dokumentation i alle
bespændinger. Der kan derfor identificeres fejl på et tidligt
stadie, hvilket sikrer operatøren mod fejlbespændinger, og der kan
justeres på bespændingen af de producerede emner undervejs i
produktionsprocessen.
CVI3 platformen består af en række controllere, som har den fordel
at dele den samme arkitektur og globale softwaredesign.
Montageprocessen kan administreres i statisk tilstand (gemt i
kontrolleren) eller dynamisk tilstand (sendt fra ekstern kilde
PLC).
CVI3 controllerne giver direkte visualisering og adgang til
import/eksport-bespændingsdata og resultater på controllerskærmen
eller på en ekstern tablet. Der er løbende rapportering, kontrol og
overvågning. Det er derfor muligt at styre en hel bespændingsproces
med flere bespændingsstrategier og logikker. Det giver klare
fordele, såsom hurtig installation og idriftsættelse, takket være
de mange tilslutningsmuligheder og en meget brugervenlig
grænseflade. Montage- og bespændingskvaliteten samt
fejlfindingsmodulet garanterer pålidelig og korrekt bespænding.
Du kan se CVI3 controlleren på stand M9950 under Hi-messen i
Herning og få et indgående indblik i, hvordan CVI3 platformen kan
øge produktiviteten uden at gå på kompromis med bespændingskvalitet
og opsamling samt lagring af dokumentation.
For yderlige information kontakt AVN Teknik på tlf. 70 20 04
11!






