Ny satsning skal sikre nye og mindre virksomheder adgang til sundhedsmilliarder

Dette billede illustrere Ny satsning skal sikre nye og mindre virksomheder adgang til sundhedsmilliarder

Men selv om produktet er testet og afprøvet, har de som mange
andre virksomheder svært ved at finde vej ind og få del i det
offentlige milliardmarked inden for sundhed og velfærdsteknologi og
gøre gavn for borgerne.

En række væksttiltag er sat i gang for at sikre, at mindre
virksomheder som Spiromagic får den nødvendige hjælp til at finde
vej ind i sundhedssektoren, så nye innovative produkter ikke bliver
kvalt ved fødslen. Bl.a. bliver små vækstvirksomheder matchet med
etablerede health care koncerner som Phillips Healtcare og Zealand
Care.

Det er Væksthus Hovedstadsregionen, der står bag initiativet. De
såkaldte Commercial Board sparringsrunder er en del af
Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi, hvor førende
kompetencer inden for sundhed og velfærdsteknologi er samlet.
Netværket har fået tildelt 12 millioner kroner fra Forsknings- og
Innovationsstyrelsen. Hertil har Region Syddanmark lagt yderligere
8.9 millioner kroner i puljen.

– Mange mindre virksomheder, der udvikler produkter eller
services til velfærdsområdet, har ikke den viden eller de
kompetencer, det kræver at åbne dørene til kommunerne og
sundhedsvæsenet. Med Commercial Board de får sparring og adgang til
konkrete personer fra kommuner og regioner, som kan hjælpe til med
at åbne døre, forklarer Gunhild Sander Garsdal, der er projektchef
hos Væksthus Hovedstadsregionen.

Skræddersyet ekspertsparring
Virksomhederne får mulighed for at møde et håndplukket panel af
kunder fra det offentlige og andre virksomheder der har opnået
succes på det offentlige marked. Det første Commercial Board er
allerede afholdt.
– Vi skræddersyer hvert Commercial Board efter behovene hos de
virksomheder, der er udvalgt til at deltage, forklarer Gunhild
Sander Garsdal.
Spiromagic er en af de virksomheder, der deltog med en testet og
afprøvet lungefunktionsmåler målrettet både sundhedssektoren og de
private forbrugere på det første Commercial Board.
– Commercial Board sparringsrunden har givet os en klar indikation
på, hvad vi skal satse på, hvor vi skal satse og hvordan vi helt
konkret får eksekveret vores markedsplaner. Samtidig har vi fået
åbnet døre til bl.a. Region Hovedstaden, siger adm. for Spiromagic
direktør Jørgen Ole Kjær.

Skabe vækstmuligheder for virksomhederne
Innovationsnetværket for Sundhed og Velfærdsteknologi tager
udgangspunkt i den voksende efterspørgsel efter teknologi og
services, der kan hjælpe borgere med særlige behov til i højere
grad at forblive selvhjulpne.
Ifølge Birgitte Dam Kræmmergaard, der er formand for
Innovationsnetværket, er der stor efterspørgsel og uudnyttet
vækstpotentiale på området teknologi og service.
– Vi optimerer virksomhedernes muligheder for at skabe løsninger,
der tager udgangspunkt i reelle behov, med den selvhjulpne borger i
centrum, og understøtter, at virksomhederne i sidste ende står med
konkurrencedygtige forretningsmodeller, som kan eksporteres og
skabe vækst til Danmark, siger Birgitte Dam Kræmmergaard.
Partnerne i Innovationsnetværket for Sundhed og Velfærdsteknologi
er ud over Væksthus Hovedstadsregionen Aalborg Kommune, Alexandra
Instituttet, DELTA, MedTech Innovation Center, Syddansk
Sundhedsinnovation, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut
samtWelfare Tech.

Cookie-indstillinger