Blücher – HygienicPro afløb til fødevareindustri

Dette billede illustrere Blücher – HygienicPro afløb til fødevareindustri

Gulvafløb fungerer som grænseflade mellem de hygiejnekrævende
produktionsområder og kloaksystemet. Afløb, der er lette at rengøre
og holde rene, kan derfor yde et væsentligt bidrag til den samlede
hygiejne i produktionshallen.

BLÜCHER, som blandt andet leverer til Arla Foods og Danish
Crown, har udviklet en helt ny serie punktafløb og afløbsrender i
rustfrit stål, der er specielt tilpasset til at imødekomme de
hygiejnemæssige udfordringer i fødevareindustrien.

De nye HygienicPro® render og afløb er udviklet i samarbejde med
fødevarevirksomheder og rådgivere og er desuden i tråd med de
nyligt udarbejdede EHEDG retningslinjer for afløbsprodukter, som
BLÜCHER også aktivt har bidraget til som medlem af EHEDG.

BLÜCHER er desuden den første HACCP-certificerede
afløbsproducent, hvilket bekræfter, at BLÜCHER afløbsprodukterne
bidrager til fødevaresikkerhed i henhold til branchens
forventninger, lovgivning og standarder.

“Vi har konstrueret HygienicPro® afløbsprodukterne specifikt for
at imødekomme fødevarebranchens behov for effektiv afvanding af
gulvet, nem rengøring og forebyggelse af bakterievækst. Og samtidig
har vi skabt et design, der også begrænser vandforbrug og antal
produktionsstop til drift og rengøring af afløbssystemet”, udtaler
BLÜCHER’s produktchef Arne Skou Ernstsen og fortsætter: ” Blandt
andet er der til afløbene udviklet en specielt stor sikurv, som kan
rumme store mængder produktionsaffald uden at stoppe til, ligesom
produkterne overalt er udformet med afrundede hjørner både af
hensyn til rengøringsvenligheden og for at sikre en holdbar
forbindelse mellem afløbets kant og gulvet, så der ikke opstår
revner, hvor der kan gemme sig bakterier.”

Som alle BLÜCHER® afløbsprodukter er HygienicPro® helt i
rustfrit stål og opbygget af moduler, der kan kombineres indbyrdes
for at sikre den optimale afløbsløsning til hvert enkelt
projekt.

Se Leverandører af Gulvafløb
Cookie-indstillinger