EET Europarts bliver nordisk distributør af Sony Consumer Products
Distributionsaftalen træder i kraft pr. 15. oktober og gælder
Sony Consumer Products i kategorierne: Televisions, Home Theater /
Home Audio, Headphones & Portable Audio samt Digital Cameras og
Video Cameras.
“Vi er overordentligt glade for, at Sony har valgt EET Europarts
som nordisk distributør,” siger CEO John Thomas, EET Group. “Sony
er en af verdens førende producenter af forbrugerelektronik, og den
største producent af headphones i Europa. Sonys meget omfattende
produktsortiment vil supplere og styrke vores eksisterende
sortiment betydeligt. Med denne aftale tilfører vi endnu et
efterspurgt kvalitetsbrand til vores store udvalg af Home
Entertainment & Lifestyle produkter.”
EET Europarts har stort fokus på salg af produkter til forhandlere
i detailleddet, og forretningsområdet er de senere år blevet
styrket betydeligt, både når det gælder brands og sortiment, men
også når det gælder virksomhedens salgsorganisation, -ressourcer og
-kompetencer.
“Hos EET Europarts ønsker vi at gøre en forskel for vores
forhandlere, og for de brands vi repræsenterer,” siger Allan Friis,
Sales Director, Retail hos EET Europarts A/S. “Sony Nordics egen
salgsorganisation dækker i forvejen salg til de store
forbrugerelektronik-kæder, så opgaven for EET Europarts er at
kanalisere Sonys forbrugerprodukter ud til andre dele af
detailleddet og dermed ud til endnu flere kunder. Vi har gennem de
seneste år opbygget en struktur med bl.a. in-house trade marketing
afdeling, en række retail specialister, der supporterer
forhandlerne, og ikke mindst et stærkt Account Management team, og
det er blandt andet det, der gør os til en kompetent distributions-
og samarbejdspartner for Sony Nordic.”
Distribution
Sony Consumer Products (Televisions, Home Theater/Home Audio,
Headphones & Portable Audio samt Digital Cameras og Video
Cameras) bliver distribueret af EET Europarts i de nordiske
lande.
For mere information om distribution og forhandling kan EET
Europarts´ nordiske salgsselskaber kontaktes: eeteuroparts.com






