Ajcon – Bæredygtigt byggeri hitter hos fødevarevirksomheder

Fødevarevirksomheder er nemlig de virksomheder, hvor bæredygtige
løsninger betyder mest. Ajcon A/S har derfor sat fokus på de
tekniske løsninger som et vigtigt led i sin strategi.
Mens man på Building Green i København sætter bæredygtigt
byggeri på dagsordenen, er man allerede i fuld gang hos Ajcon A/S i
Vejle med de optimeringsmuligheder, man som fødevarevirksomhed har
i forbindelse med nybyggeri.
Ajcon A/S oplever, at flere fødevarevirksomheder sætter fokus på
tekniske løsninger og tænker bæredygtigheden ind i alle led, når
der skal bygges nyt eller renoveres. Det er lige fra kølerum til
lagerfaciliteter, der kan optimere logistikken, driftsbudgettet og
en travl hverdag. I fødevarebranchen betyder energioptimeringer
nemlig ikke kun markante driftsbesparelser og dermed penge på
bundlinjen. Det betyder også, at man kan profilere sig på at
producere bæredygtigt. Og det er blevet afgørende for
virksomhedernes profil og deres konkurrenceevne.
Tekniske specialløsninger spiller derfor en væsentlig rolle i
Ajcons strategi, der fokuserer på levnedsmiddelindustrien og dens
leverandører, f.eks. indenfor transport. Det er især virksomheder
med højt energiforbrug til eksempelvis kølefaciliteter, der gerne
vil reducere deres ressourceforbrug markant. Det er her de
byggetekniske løsninger kommer ind, da de kan hjælpe virksomhederne
til en mere effektiv hverdag og store driftsbesparelser.
“Moderne fødevarevirksomheder leder ikke efter
standardløsninger. Der er en stigende interesse for tekniske
specialløsninger, udarbejdet specifikt efter virksomhedens behov,
og derfor søger mange en innovativ byggepartner, med teknisk know
how. At kunne levere det kræver solid erfaring indenfor branchen,
og at man kender virksomhedens daglige udfordringer i forbindelse
med produktion, lager og logistik”, lyder det fra Christian Wihrs,
Ajcon A/S.
Ajcons strategi skal sikre, at virksomheden fortsat vil være
førende indenfor byggeri til fødevareindustrien og det
byggetekniske område.
Yderligere information:
Kontakt Christian Wihrs på 40307069 eller Rasmus Jørgensen på
20306488.
Læs mere på ajcon.dk
FAKTA
Ajcon
Entreprenør og ingeniørfirma A/S
Entreprenør og ingeniørfirma med speciale i byggeri til
levnedsmiddelindustrien, catering og transportsektoren.
Domicil: Vejle
Etableret: 1975
Medarbejdere: 35
ajcon.dk