WAGO – e!COCKPIT: Ny softwarepakke til WAGO’s automationsverden

Dette billede illustrere WAGO – e!COCKPIT: Ny softwarepakke til WAGO’s automationsverden

Software spiller en stadigt større rolle i designet af maskiner
og anlæg i dag. Derfor har WAGO skabt sin egen udviklingssoftware,
der understøtter hele processen inden for automatisering lige fra
softwaredesign til maskinhåndtering. På baggrund af den etablerede
industristandard CODESYS 3, som udgør platformen for e!COCKPIT,
nyder brugere godt af fordelene ved den nye software, da
basisprogrammeringen er den velkendte fra CODESYS – version 2.3.
Betjeningen af softwaren er desuden innovativ. Inden for
automationsverdenen anvendes kendte interaktionsmekanismer dermed
på en ny måde. For eksempel sørger en kontekst-sensitiv menustyring
for, at kun de funktioner, der er relevante for en aktuel
arbejdsgang, bliver vist. Det sikrer hurtig indlæring og større
produktivitet både for softwareudvikleren og elektrikeren. Med
e!COCKPIT bliver automatisering i forbindelse med industrielle
projekter inden for energiforsyning og skibsbygning samt på on- og
offshoreområdet både hurtigere og billigere at realisere og
drive.

Som led i markedsføringen har brugere mulighed for at anvende
e!COCKPIT sammen med de avancerede PFC100- og PFC200-controllere
fra WAGO-I/O-SYSTEM 750. På hardwaresiden er det både nemt og
effektivt at håndtere selv komplekse topologier fra I/O-modul op
til overordnede netværk. e!COCKPIT indeholder funktioner, der
spænder fra projektering, konfiguration, parameterisering og
programmering af applikationer i henhold til IEC 61131 til moderne
visualisering og målrettet idriftsættelse. Gennemgående
datahåndtering og standardiserede visninger letter håndteringen af
projekter med selv stor kompleksitet, og fejl er lettere at
identificere. e!COCKPIT giver dermed den store fordel, at brugere
kan vise deres netværkstopologier grafisk og konfigurere dem
direkte ud fra denne oversigt.

Med CODESYS satser WAGO på en industristandard, der giver
mulighed for programmering i seks forskellige programmeringssprog
(IL, LAD, FBD, ST, SFC, CFC), som løbende bliver videreudviklet og
sikrer brugere en stor investeringssikkerhed på grund af muligheden
for genanvendelse af softwaren. Samtidig investerer WAGO i
overføring af IEC-biblioteker og add-ons til understøttelse af
branchespecifikke løsninger, der kendes fra hidtidige
softwarepakker, og som er populære.

PFC100 og PFC200-controllerne er kendetegnet ved deres hastighed
og alsidighed, hvor man simultant kan anvende flere
kommunikationsinterfaces, såsom RS-232/RS-485, ETHERNET, CANopen,
PROFIBUS DP og MODBUS. Styringssystemet er baseret på den åbne,
fremtidssikrede Linux®-platform. Takket være en konstruktion uden
blæser og batteri er controllerne vedligeholdelsesfri og robuste,
og det gør dem velegnede til selv de mest krævende industrielle
applikationer.

e!COCKPIT kan downloades nu fra wago.com/ecockpit. Efter
installation kan softwaren anvendes gratis i en periode på 30
arbejdsdage

Cookie-indstillinger