Fra tid til anden er der nogen, der bare rammer hovedet på
sømmet. Det gjorde formand for Carlsbergfondet og professor i
nanoscience på Aarhus Universitet Flemming Besenbacher den anden
dag i pressen. Han sagde, at Danmark er ramt af en slags
uddannelsessnobberi. Man optager alt for mange på universiteterne,
uddanner alt for mange ph.d.’er og glemmer, at fundamentet under et
produktionssamfund som det danske bliver bygget af faglærte,
håndværkere og teknikere. Det er nemlig kombinationen af et stærkt
videnssamfund og et stærkt produktionssamfund, som gør Danmark til
en konkurrencedygtig spiller på den globale bane.
Det kunne vi ikke have sagt bedre selv. Derudover siger han
ligeud, at er vi ikke et konkurrencedygtigt produktionssamfund, så
overlever vi ikke. Det er også helt rigtig set. Og derfor er det et
alvorligt problem, at vi står til at mangle 30.000 faglærte om bare
fem år. Allerede nu ser vi konsekvenserne. Industrien har svært ved
at finde kvalificeret arbejdskraft. I Arbejdsgiverne ser vi danske
virksomheder, der må lade ordrer gå til konkurrenter i udlandet,
fordi de ikke kan skaffe den fornødne arbejdskraft. Der mangler
smede, industriteknikere, svejsere, værktøjsmagere og
automatikteknikere.
Konkret handler det om, at 30 procent af alle unge får en
uddannelse fra et universitet, mens flere unge vælger
erhvervsskolerne fra til fordel for gymnasierne. Det bunder i et
gammeldags uddannelsessnobberi, hvor det betragtes som finere at
vælge en rent boglig uddannelse. Og det er jo egentlig lidt
tåbeligt, når man faktisk har rigtig god udsigt til beskæftigelse
som faglært. Man har også gode muligheder for at starte sit eget,
og endelig har man også mulighed for at læse videre, hvis man
skulle have den lyst. Men interessen blandt de unge afspejler slet
ikke alle de fordele.
Derfor skal man gøre det meget mere attraktivt for de unge at
vælge en erhvervsuddannelse. Her ligger et stort arbejde foran os,
hvor man har brug for, at alle trækker på samme hammel. Derfor er
det virkelig ærgerligt, at regeringen nu vil skære erhvervsskolerne
med to procent. Det drejer sig om 130 mio. kr. i 2016 og herefter
258, 384 og 507 mio. kr. i de følgende år. Her virker det
simpelthen som om, at udfordringen med manglen på faglærte ikke
rigtig er trængt helt ind hos politikerne.
Heldigvis kan man da gøre mere selv, end bare at ærgre sig.
Derfor har vi i Arbejdsgiverne sat os for, at der i hvert fald ikke
skal mangle praktikpladser, når de unge vælger erhvervsskolevejen.
Vi har derfor besluttet, at 10 procent af de ansatte i vores
medlemsvirksomheder skal være lærlinge i 2020. Dermed leverer vi
samlet 1.630 praktikpladser – det er en forøgelse på 27 procent.
Samtidig opfordrer vi andre organisationer til at sætte sig
lignende konkrete mål for, hvor mange praktikpladser, de vil
levere. Hvis så bare politikerne vil anlægge en mere
produktionsvenlig kurs, kan vi måske forblive en spiller på den
globale bane.
