BJ-Gear – DI Østjyllands Initiativpris til BJ-Gear

Dette billede illustrere BJ-Gear – DI Østjyllands Initiativpris til BJ-Gear

Selvom industribygningen ved første øjekast afspejler at “her er
orden på tingene”, så er det nok de færreste, der kender til det
mønstereksempel på et moderne erhvervseventyr, som gemmer sig bag
murene.

Mens mange andre virksomheder valgte at flytte produktionen til
udlandet, besluttede BJ-Gear A/S på et tidligt tidspunkt at
fastholde produktionen og arbejdspladserne i Danmark og i stedet
satse på automatisering og robotteknologi.

Det viste sig at være den helt rigtige strategi for BJ-Gear A/S,
der i dag har et super fleksibelt og effektivt produktionsapparat,
der kan levere komplekse og højteknologiske løsninger. Det har
betydet, at BJ-Gear A/S nu indtager en førende position på
verdensmarkedet for bl.a. teknisk udstyr til hospitaler. Det kan
f.eks. være bevægelige dele til røntgenscannere eller patientborde.
Et andet vigtigt segment er hygiejniske gearløsninger til
fødevareindustrien.

– BJ-Gear A/S giver et fantastisk godt svar på, hvordan vi kan
fastholde produktion i Danmark. En høj grad af automatisering og en
tæt sammenhæng imellem salg, udvikling og produktion gør
virksomheden i stand til at designe og producere helt specielle og
konkurrencedygtige gearløsninger til kunderne. Derfor er
virksomheden den helt rigtige vinder af DI Østjyllands
Initiativpris 2015, siger formand Steen Bødtker, DI Østjylland.

bj-gear.dk

Cookie-indstillinger