Eaton – Opdateret CurveSelect-værktøj letter optimering af motorbeskyttelses valg
Eaton integrerer og opdaterer nu karakteristika for sine
“IE3-parate” motorbeskyttelseskomponenter i sit gratis CurveSelect
software-værktøj. Den udbyggede funktionalitet skal gøre det
lettere at sammenligne afbryderkarakteristika for forskellige
beskyttelseskomponenter. Dermed bliver designet af switche og
distributionssystemer lettere at optimere til maksimal oppetid og
pålidelighed med samtidig opfyldelse af det nyeste, europæiske
energieffektivitetsregulativ. CurveSelect kan bruges til at vurdere
såvel interaktion mellem en række af Eatons egne produkter som
funktionen mellem Eaton-produkter og 3. parts fabrikater.
En effektiv og økonomisk beskyttelse af effektsystemer kræver et
præcist match mellem trippunkterne for de enkelte slags udstyr, der
anvendes i systemet. I praksis er det næsten altid vigtigt at bruge
flere beskyttelseskomponenter i samspil med hinanden. For at
beregne den præcise triprespons i den type applikationer skal man
tage hensyn til karakteristika for hver enkelt komponent. Det kan
være en vanskelig og tidskrævende proces uden det rigtige
værktøj.
CurveSelect gør opgaven lettere, mere præcis og mere
deterministisk. CurveSelect er et Excel-baseret software-værktøj,
der muliggør generering og dokumentation af trippunkterne for alle
involverede komponenter. Værtøjet viser samtidigt kurverne for
flere komponenter, der bruges samtidigt, med det samme tidsdomæne
og sammenlignelige skalaforhold.
Eaton har udført adskillige fyldestgørende tests til
dokumentation for sine produkter i forhold til værktøjet for
virksomhedens populære serie af de nyeste, højeffektive
IE3-motorer. Alle PKZ- og PKE-motorværn er dokumenteret anvendelige
til effektiv og pålidelig styring af IE3-motorer, og disse
komponenter er derfor nu beskrevet om “IE3-ready”. CurveSelect
indeholder derfor nu også de reviderede karakteristika for
trippunkterne for disse komponenter.
Andre Eaton-komponenter med uploadede karakteristika i
CurveSelect omfatter NZM-, IZM- og BZM-afbruderne, de termiske
overbelastningsrelæer, ZB og ZEB, miniature-kredsløbsbeskytterne,
FAZ med B-, C-, D-, K-, S- eller Z-tripkarakteristik samt sikringer
af typerne gL og gG. Det er muligt at indtaste yderligere
tripkarakteristikker, så mellemspændingsafbrydere og andre end
Eatons komponenter kan blive analyseret.
Muligheden for at definere kundespecifikke kurver betyder, at
specifikke konfigurationer kan afprøves. Med brug af motorernes
startkurver kan man eksempelvis kontrollere, om en given
beskyttelseskomponent vil tillade tripfri start for en given motor.
Brugere af CurveSelect kan også afgøre, om kredsløbsafbrydere
opfylder de foreskrevne krav til mellemspændingsbeskyttelse og, om
eksisterende komponenter vil give tilstrækkelig beskyttelse i
forbindelse med planlagte udvidelser.
CurveSelect supporterer nu 11 sprog, og brugere kan få gratis
adgang til værktøjer ved blot at udfylde en nem registrering på
eaton.eu/selectiontools. Registrerede brugere vil siden få en
gratis email-påmindelse om opdateringer. Det er også muligt at
downloade et omfattende white paper, der indeholder detaljeret
information om vurderingen af tripkarakteristikkerne og brugen af
CurveSelect.






