AP&T modtager udmærkelse for enestående viden om pressehærdning

Dette billede illustrere AP&T modtager udmærkelse for enestående viden om pressehærdning

Udmærkelsen, Certificate of PHS Team Excellence, blev uddelt på
AP&Ts Future Forming Seminar, som var arrangeret for
bilindustrien i Shanghai i midten af oktober.

Hvordan kan bilindustrien udnytte nye materialer og
formningsmetoder for at reducere bilernes vægt og dermed også
brændstofforbrug og klimapåvirkning? Det spørgsmål var i fokus, da
AP&T arrangerede Future Forming Seminar i Shanghai den 12.-13.
oktober. Seminaret, hvor verdens førende eksperter fra AP&T og
samarbejdspartnere holdt indlæg, lokkede omkring 100 gæster til fra
såvel OEM’er som leverandører af materialer, dele og
komponenter.

Kravene til lavere brændstofforbrug og reducerede CO2-udslip er
den største drivkraft bag bilindustriens store interesse for
lettere materialer og vægtbesparende formningsmetoder. Her har
AP&T i flere år banet vejen for pressehærdningsteknikken, som
giver mulighed for stærkere og lettere konstruktioner.

– Pressehærdningsteknikken har betydet en revolution inden for
bilindustrien, og der er et betydeligt potentiale for fortsat
udvikling. I AP&T satser vi stort på kompetenceudvikling med
både spids og bredde for også fremover at kunne tilbyde vores
kunder markedets bedste totalløsninger og support, siger dr.
Christian Koroschetz i AP&Ts R&D Center.

Gennem de seneste år er flere end 160 af AP&Ts i alt cirka
450 medarbejdere i USA, Asien og Europa blevet uddannet i
pressehærdning. Kompetenceudviklingen omfatter medarbejdere i alle
dele af virksomheden, fra produktudvikling til markedsføring, salg
og eftermarked. En satsning, som under seminaret i Shanghai blev
præmieret med Certificate of PHS Team Excellence. Udmærkelsen blev
overrakt af prof. dr. Kurt Steinhoff og Agim Ademaj fra Kassels
universitet.

– Udmærkelsen er en anerkendelse, som motiverer os til at
fortsætte med at fordybe os i vores kompetencer på alle områder for
at opfylde fremtidens krav, siger Christian Koroschetz.

Spørgsmålet er om morgendagens biler bliver fremstillet i
pressehærdet stål, kompositmateriale, varmeformet aluminium eller
måske magnesium. Det er helt tydeligt, at udviklingen går fra
traditionelt koldformet stål til anvendelse af en kombination af
forskellige materialer. Under 2-dages seminaret fik deltagerne
lejlighed til at opleve de seneste fremskridt inden for både
materiale- og procesudvikling, og se en række teknologier.
Interessen var stor, ikke mindst for letvægtsmaterialer som
kulfiber, hvor nye produktionsmetoder har potentiale til at sænke
produktionsomkostningerne betydelig.

Seminaret i Shanghai afsluttede AP&Ts globale seminarturné
for 2015, som også omfattede besøg i Yokohama og Detroit. Blandt
forelæserne var der repræsentanter fra AP&T, Nanjing StarQ, Bao
Steel, CAR (Center for Automotive Research), ASSAB, ESI Group, Cell
Impact, SINTEF Raufoss Manufacturing, IWU Fraunhofer og Kassels
universitet.

LÆS også: Carl Stahl er specialist inden for næsten alle anvendelser der involverer rustfrie stål wire og trådnet
AP&T modtager udmærkelse for enestående viden om pressehærdning's Firmaprofil
Cookie-indstillinger