Arbejdsgiverne – Lovforslag vil lukke branchen for husstandsvindmøller

Dette billede illustrere Arbejdsgiverne – Lovforslag vil lukke branchen for husstandsvindmøller

– Vi opfordrer endnu engang regeringen til at tænke sig om,
inden man beslutter sig for at lukke en branche, der gjorde Danmark
til verdens førende vindmølleland. Det bebudede loft på 1 MW, der
årligt må opstilles i Danmark, svarer til 100 husstandsmøller. Det
er halvdelen af, hvad bare én dansk producent af
husstandsvindmøller producerer. Hvis man absolut skal sætte et loft
på, skal det være på mindst 4 MW, hvis man fortsat ønsker en
branche for hus-standsvindmøller i Danmark, siger Morten V.
Petersen.

Industrien for vindmøller til den enkelte husstand er en lovende
vækstsektor, der på få år er udviklet fra næsten ingenting til at
beskæftige 300, overvejende i de danske yderområder, hvor man
mangler nye arbejdspladser. Ministeren kan allerede i dag regulere
opsætningen af nye husstandsvindmøller via Energinet DK. Så der er
ingen grund til at skrive et fast loft ind i en lov.

Loftet på 1 MW betyder også, at fritliggende ejendomme ikke får
mulighed for at blive delvist selvforsynende med vedvarende energi,
og at landet mister eksportmuligheder.
– Det kan ikke være regeringens svar på klimatopmødet. Danmark har
igennem mange år op-bygget en stor viden om vindmøller, og når så
vi har mulighed for at omsætte den i arbejdspladser og eksport,
bliver vi stoppet. Vi må derfor kraftigt opfordre regeringen og
energiforligspartierne til at se på alt det, vi er ved at miste, i
stedet for kun at se på de ører pr. husstand der spares, siger
formanden.

Cookie-indstillinger