ITW Byg – Paslode-udvidelse sikrer samlet adgang til skudværktøjerne

Indlemmelsen af Duo-Fast i Paslode-produktfamilien sikrer, at
håndværkere såvel som forhandlere får en enklere og mere simpel
indgang til produkterne. Dermed bliver det fremover muligt at få
dækket samtlige behov for skudværktøjer til træarbejde via samme
brand. 

Med årsskiftet 2015/2016 udvides den velkendte
orange/metalfarvede Paslode-produktfamilie af gas- og
trykluftværktøjer med de tromlesømværktøjer og det tilbehør, der i
dag bærer navnet Duo-Fast og er klædt i blåt. Navneskiftet skaber
en forenklet adgang til skudværktøjerne, så hele håndværkerens
behov for skudmontage i træ fremover kan dækkes via samme brand:
Paslode.

Enklere kundetilgang til skudværktøjerne
– Vi ønsker at gøre det enklere for håndværkere såvel som
forhandlere at tilgå vores produkter. Det betyder, at man fra
januar 2016 blot behøver at gå efter Paslode. Som kunde bliver det
med andre ord langt lettere for dig at navigere rundt, forklarer
produktchef Anders Olsen fra værktøjsproducenten ITW Byg, der står
bag Paslode såvel som Duo-Fast.
– Samtidig er det vigtigt at understrege, at vi udelukkende ændrer
navnet og farverne. Du kan derfor stadig bruge dine
Duo-Fast-værktøjer sammen med det nye sortiment af Paslode-tilbehør
og -forbrugsvarer. Og omvendt kan du selvfølgelig fortsætte med at
bruge din nuværende beholdning af Duo-Fast-tilbehør og
-forbrugsvarer sammen med de nye Paslode-værktøjer, fortsætter
han.

For at lette overgangen i forbindelse med udfasningen af
Duo-Fast vil man på den nye orange/sorte Paslode-emballage kunne se
et blå/hvidt klistermærke, der markerer, at produktet tidligere hed
Duo-Fast. Derudover forbliver typebetegnelserne på de enkelte
produkter præcis de samme, så man også fremover let og enkelt kan
supplere op med de produkter, der er behov for.

Positiv stemning blandt håndværkere og
forhandlere

Forud for beslutningen om at indlemme Duo-Fast i Paslode er gået to
års markedsresearch. Resultaterne viser klart, at ITW Bygs kunder
og slutbrugere foretrækker at forholde sig til enkle, stærke brands
i deres arbejde.
Og da Paslode samtidig er veletableret som verdens førende brand
inden for skudmontage og omfatter markedets bredeste program af
værktøjer og befæstelse til træarbejde, var beslutningen ikke svær,
fortæller Anders Olsen:
– Langt størstedelen af kunderne i undersøgelsen var positivt stemt
over for udvidelsen af Paslode til nu også at inkludere hele
Duo-Fast-sortimentet af trykluftværktøjer, klammer, søm, dykkere
m.v. Paslode bygger på kvalitet, pålidelighed, god service og
innovative totalløsninger, og ved at kombinere Paslode med Duo-Fast
sikrer vi nu, at traditionen med markedsledende nyskabelse
fortsættes.

Cookie-indstillinger