Eaton – Certificeret sikkerhedsmanual holder fingeren på pulsen om de nyeste standarder
De nyeste standarder, som inkluderer EN ISO 13849-1 og IEC
62061, er tydeligt forklaret med adskillige kredsløbsdiagrammer som
eksempler med tilhørende sikkerhedsrelaterede parametre inkluderet
som illustrationer. Det sikkerhedsrelaterede indhold i manualen fra
specialistvirksomheden inden for automation og power management er
også blevet certificeret af et tredje parts akkrediteringsinstitut,
nemlig TÜV Rheinland Industrie Service GmbH.
Ud over opdateringer af de nyeste lovmæssige krav har Eaton
udvidet manualen til at inkludere flere scenarier. Et kapitel som
“Emergency shutdown” (nødstop) for stop af maskineri i tilfælde af
en nødsituation inkluderer varianter med variable
frekvensomformere, der bruger “Safe Torque Off” (sikker fjernelse
af moment eller STO) funktionen samt udkobling af de elektroniske
motorstartere (EMS). Manualens sektion om monitering af flytbare
skærme og gitre beskriver forhold omkring trådløse
sikkerhedskontakter. Manualen har også fået tilført information om
monitering af nødstop gennem en “Self-Monitoring Contact”
(egenovervågning eller SMC), hvis der opstår risici i forhold til
operatør eller operatørinterface.
Folk er potentielt udsat for fare hele tiden i forbindelse med
proceslinjer og maskineri. Det gør det ifølge Field Application
Engineer, Torben Christiansen, vigtigt hele tiden at udvikle
løsninger, der garanterer et sikkert stop af procesudstyr og
maskineri, hvis der opstår en kritisk situation. Den korrekte brug
af komponenterne er selvfølgelig grundlaget for den overordnede
sikre drift af udstyret. Derfor har Eaton fundet det nødvendigt at
udgive en sikkerhedsmanual, der hjælper operatørerne til en
maksimal sikker omgang med teknik og komponenter både i teori og
praksis.
Hvis man vil vide mere om sikkerhedsforhold inden for maskin- og
fabriksautomation samt maskineri, er manualen tilgængelig til
gratis download på eaton.eu/shb






