Hybrico – Elektronik-udvikler hæver temperaturen
En Airbus-helikopter af typen Eurocopter NH-90 er udstyret med
otte brandmeldere, be-stykket med følerelementer og forstærkere
udviklet og produceret af en lille elektronikvirk-somhed i
Frederikssund, Hybrico. Brandmelderne skal kunne holde til ekstreme
temperatu-rer: 150 grader i minimum en time. Her må konventionel
printbaseret elektronik stå af og overlade pladsen til Hybricos
teknologi, der kan modstå helt op til 200 graders varme.
Kon-ventionel printbaseret elektronik tåler kun op til 125
grader.
Service og reparation af elmotorer
Nu er Hybrico for alvor gået på jagt efter flere kunder som
Airbus: producenter med behov for elektronik til særligt høje
temperaturer. Der sker med hjælp og vejledning fra
Innovati-onsAgenterne.
– Vi havde en grundig og åbenhjertig snak med InnovationsAgent
Kai Ormstrup Jensen om, hvad der skal til for at skabe vækst i
vores virksomhed, fortæller direktør Carsten Pade.
– Det var spændende at få en udefrakommende ekspert til at se
på os med nye øjne. Kai har hjulpet os med at afklare, hvilken vej
vi skal gå. Og nu er vi i fuld gang med at op-dyrke nye kunder med
behov for elektronik til temperaturer i intervallet mellem 125 og
200 grader.
InnovationsAgent Kai Ormstrup Jensen supplerer:
– Når du som InnovationsAgent møder en virksomhed er det
vigtigt, at du hurtigt finder frem til, hvilke unikke fordele deres
produkter har, og hvilke kunder der kunne have brug for netop disse
produkter. Her fik jeg hjælp af eksperter fra DELTA inden for
ASIC-udvikling (Application Specific Integrated Circuits). De kunne
pege på, at Hybri-cos teknologi har nogle unikke egenskaber, når
det gælder ekstreme temperatur- og fugt-forhold.
Elektroniske kredsløb baseret på keramik er en forholdsvis
gammel teknologi oprindelig ud-viklet i USA, som bl.a. anvendes i
bilindustrien med Bosch som en af de helt store spillere på
markedet. Hybrico er i den forbindelse en niche-virksomhed, der
producerer små serier til meget specialiserede anvendelser, bl.a.
højspændingsmoduler inden for røgrensning og for-stærkerteknik til
mikrofoner.
– Vores teknologi har tidligere været anvendt i bl.a.
høreapparater og mobiltelefoner. Men her går man i stigende grad
over til print-baseret elektronik, og derfor har vi længe været på
udkig efter nye anvendelser, hvor vores teknologi kan noget
særligt. Her har InnovationsAgenterne hjulpet os med at udvælge
høje temperaturer som fokusområde.
Nu er Hybrico i fuld gang med at gennemføre test og skrive
produktspecifikationer, der hen-vender sig til kunder med behov for
elektronik, der kan tåle temperaturer over de 125 gra-der, som
print-baseret elektronik kan håndtere.
– Vi har allerede leveret udstyr til vores første
højtemperatur-kunde, nemlig brandmeldere til Eurocopter NH-90.
Derudover er vi i dialog med en række kunder med tilsvarende behov.
Sideløbende udvikler og tester vi prototyper til forskellige
anvendelser, bl.a. en sikringsanordning til skibsfarten, der
frakobler dieselmotorer i tilfælde af overophed-ning. Vi kigger
også på anvendelser inden for olieefterforskning og
-udvinding.
– Dialogen med InnovationsAgenterne har bestyrket os i,
at det er højtemperatur-vejen vi skal gå for at skabe vækst og
udvikling i virksomheden, understreger Carsten Pade.






