Lindab – mød os på årets vigtigste fagmesse

Dette billede illustrere Lindab – mød os på årets vigtigste fagmesse

Messens store popularitet og tiltrækningskraft er ikke til at
tage fejl af. Foruden de mange besøgende står omkring 300
udstillere klar til at præsentere produkter, når Byggeri ’16 slår
dørene op den 1. marts i Fredericia. Blandt andet er den danske
virksomhed Lindab at finde på messen med en stand, der både
præsenterer virksomhedens byggekomponenter og
ventilationsløsninger.

Lindab gør det selv 

Lindab har i år valgt en noget utraditionel løsning for at
fremvise deres produkter på bedste vis. Virksomheden opbygger
nemlig årets stand af egne produkter, og alle de besøgende på
messen kan komme forbi og se både sandwichpaneler samt klink- og
facadebeklædninger i fuld funktion. 

“De besøgende fagfolk på messen repræsenterer et bredt udvalg af
vores kunder fra hele landet og resten af Norden. For os er det
vigtigt at komme ud og se vores kunder i øjnene og samtidig vise
vores produkter i deres rette element,” fortæller salgschef ved
Lindab, René Jensen.

Få værktøjet i hænderne

“Kom og prøv” kunne meget passende være mottoet for Lindabs
messestand i år, hvor der er opsat en hel væg, der præsenterer alle
Lindabs onlineværktøjer. Her kan messedeltagerne prøve
virksomhedens mange forskellige apps og beregningsprogrammer –
blandt andet den populære tagrendeberegner.

“På messen får alle deltagerne mulighed for at afprøve
værktøjerne, se alle funktionerne og få svar på de spørgsmål, de
måtte have. Vi håber at se mange af vores trofaste kunder og
samarbejdspartnere og forhåbentlig også en gruppe nye nysgerrige
besøgende på standen i år,” siger Rene Jensen. 

Prøv en port eller tag den med hjem

Årets nyhed på Lindabs stand er nye innovative
betjeningsløsninger til porte. For at give alle besøgende mulighed
for at afprøve portenes nye motorer, kodetasteturer og
fjernbetjeninger har Lindab taget en garageport i fuld størrelse
med på standen. Her kan alle også deltage i konkurrencen om at
vinde en splinterny port til en værdi af 17.000 kroner. 

I løbet af messens dage er der masser af aktivitet ved Lindabs
stand, hvor en række af virksomhedens ansatte står klar med
rådgivning og inspiration. En barista sørger for lækker,
friskbrygget kaffe, og der er lidt godt til den søde tand på
standen, hvor besøgende også kan få testet deres viden i
“Lindab-testen” og deltage i konkurrencer

Cookie-indstillinger