Strenometer – Praktiske dyppeudløbsbægre til nem og hurtig test af viskositet

Strenometers Frikmar dyppeudløbsbægre fra Elcometer Ltd. er netop blevet relanceret i et helt nyt design, der gør fremstillingsprocessen mere fleksibel og langt hurtigere. Dette forkorter leveringstiden hvilket er en stor fordel for kunderne da dyppeudløbsbægre er forbrugsvarer, som jævnligt skal udskiftes.

Skønt den fysiske udformning er ændret, er der ingen forskel hvad angår ydeevne og nøjagtighed. Frikmar bægret er stadig det ideelle redskab til måling af viskositeten af maling, lakker, olie, fedt, levnedsmidler og andre lignende produkter. Et praktisk håndtag gør det nemt at bruge såvel ude i marken som hjemme i produktionen, og selve testen er hurtig og simpel at udføre. Man skal blot dyppe bægret ned i produktet der skal testes, løfte det op igen, og registrere hvor lang tid det tager for alt indholdet at løbe ud gennem åbningen.

Frikmar dyppeudløbsbægre fås i flere forskellige størrelser og i overensstemmelse med hhv. DIN, ISO, ASTM og AFNOR. De kan, hvis det ønskes, leveres med kalibreringscertifkat, der er udstedt enten til serien eller til de individuelle bægre.
Yderligere information om Frikmar dyppeudløbsbægre kan hentes hos:
Strenometer ApS, Kongevejen 213, 2830 Virum, 45 95 07 00, salg@strenometer.dk

Strenometer ApS's Firmaprofil
Cookie-indstillinger