FRI – Mangel på vandingeniører bremser dansk eksport

Dette billede illustrere FRI – Mangel på vandingeniører bremser dansk eksport

Men en anden af rapportens konklusioner er, at der er stigende
mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for vand- og
spildevandssektoren. Det vækker reel bekymring – både hos
forsyningsselskaber og i rådgiverbranchen.

“Manglen på vandingeniører vil kun stige i fremtiden. Dels går
rigtig mange af de ingeniører, der i dag arbejder i branchen, på
pension over de næste ti år, dels bliver der ikke uddannet så mange
nye, samtidig med at behovet for flere vandingeniører stiger. Det
er samlet set et regnestykke, der går i minus. Og det er en kæmpe
udfordring i forhold til at håndtere udviklingen af fremadrettede
løsninger på vandområdet i Danmark, og i forhold til at have
mandskab og ressourcer til at understøtte vandløsninger som
Danmarks nye store eksportvare,” siger administrerende direktør i
FRI, Henrik Garver og fortsætter:

“Det er helt afgørende, at den stigende mangel på vandingeniører
adresseres. Uddannelse er et vigtigt område og en væsentlig
udfordring. Antallet af medarbejdere, der ansættes direkte i vand-
og spildevandsselskaber, frem for at være ansat i de virksomheder,
der er leverandører til vandsektoren inden for teknologi, produkter
og rådgivning, er en anden udfordring. Vi ved fra de rådgivende
ingeniørvirksomheder, at de allerede i dag takker nej til opgaver
på grund af mangel på vandingeniører, og det koster både på
videndelingen mellem projekter i Danmark og på eksporten,” siger
Henrik Garver, og understreger, at hvis Vandvision 2015 skal
implementeres fuldt ud, så skal adgangen til kvalificeret
arbejdskraft sikres. FRI anbefaler i State of the Nation 2016, at
der kommer større fokus på ingeniøruddannelserne og på vandbranchen
som et arbejdsområde, hvor man har stor jobsikkerhed og reelt har
mulighed for at gøre en forskel for både mennesker og miljø.

LÆS også: Elma – Verdensnyhed – Metrel MI2883 Energy Master
FRI – Mangel på vandingeniører bremser dansk eksport's Firmaprofil
Cookie-indstillinger