Nyeste MapleSim effektiviserer bruger oplevelsen
Maplesoft™ præsenterede i dag en større, ny udgave af MapleSim™, der er et avanceret program på system niveau til opstilling af modeller og simulering, sammen med vigtige opdateringer til mange af de specialiserede komponent biblioteker og værktøjer til opkobling i MapleSim produktfamilien.
MapleSim indeholder en moderne tilgang til fysisk modelopstilling og simulering, der dramatisk reducerer tiden til udvikling af modeller og analyser samtidig med, at programmet udarbejder hurtige, virkelighedstro simuleringer. Den seneste udgave indeholder en bred vifte af nye komponenter, der effektiviserer brugernes oplevelse, udvider mulighederne for opstilling af modeller, samt styrker opkoblingen med andre værktøjer. Tilføjelserne omfatter ændringer i interfaces for at gøre arbejdsfordelingen bedre, der er nye og udvidede komponentbiblioteker, samt udvidelser til forbindelserne til sammenkædning af værktøj.
MapleSim 2016 indeholder utallige forbedringer, der medfører en mere jævn og effektiv bruger oplevelse. Disse forbedringer omfatter opgavepaneler, der automatisk dukker op når der er brug for dem – og de forsvinder igen for at gøre arbejdsområdet for opstilling af modeller så stort som muligt. Et nydesignet layout sikrer, at værktøjerne er klar i det øjeblik, der er brug for dem, og et nyt søgepanel indeholder et enkelt adgangspunkt til at søge hjælpesider, komponentbiblioteker, eksempler, tilføjelser, skabeloner og modeller fra MapleSim Model Gallery.
MapleSim 2016 indeholder også et udvidet, multibody komponentbibliotek til at understøtte modelopstilling af kontaktelementer, og det sætter ingeniørerne i stand til hurtigt at fremstille en model af kontakten mellem forskellige objekter i deres model. Samtidig kommer MapleSim 2016 med et udvalg af indbyggede apps, der giver mulighed for peg-og-klik adgang til alle de kraftige Maple-baserede analyse- og hjælpeprogrammer, der findes i MapleSim miljøet. Ved at bruge disse apps kan ingeniøren udføre parameter sweeps, Monte Carlo simuleringer, generering af koder og meget mere – uden kendskab til Maple.
“MapleSim muliggør en modeldrevet innovationsproces, der sætter vore kunder i stand til at opnå værdifuld indsigt i design sammen med virkelighedstro simulering,” sagde Dr. Laurent Bernardin, Executive Vice President og Chief Scientist at Maplesoft.
“Hvad enten kunderne vælger at arbejde sammen med Maplesofts Engineering Solutions team eller på egen hånd, vil forbedringerne i MapleSim 2016 gøre det muligt for ingeniørerne at løse indviklede problemer på kortere tid – med resultater af høj kvalitet.”
Der er ligeledes foretaget forbedringer i andre medlemmer af MapleSim familien af produkter til modelopstilling og simulering. Alt MapleSim ekstraudstyr og alle produkter til sammenkobling er blevet opdateret for at kunne drage fordel af computerkraften i den senest annoncerede MapleSim 2016. Ydermere er MapleSim CAD Toolbox’en blevet udvidet for at kunne arbejde sammen med de seneste udgaver af CAD værktøjer, og MapleSim Connector understøtter nu single-precision export af Simulink® S-funktionerne.
Som en del af den nye udgave har Maplesoft også introduceret et nyt produkt – MapleSim Pneumatics bibliotek fra Modelon – der giver ingeniørerne mulighed for at drage fordel af det kraftige, industri-testede komponentbibliotek fra Modelon – i deres designs på system niveau. Dette bibliotek kan anvendes i modelopstilling og simulering af pneumatiske systemer til design af systemer, størrelsesvurdering af komponenter, samt design af styringer, til applikationer i udstyr til byggeindustrien, design af maskiner, kommercielle køretøjer og meget mere.
MapleSim 2016 leveres både på engelsk og japansk.






