Q-System – Montage hos Unilever i 22 minusgrader!

Det var en kold fornøjelse, der mødte Q-Systems møntører, da temperaturen i frysetunnellen er -22 grader. Hertil kommer, at kold luft blev pustet ind med faste mellemrum. Det medfører en chill-faktor, der er langt under de -22 grader.

Ikke nok med at der var koldt inde i frysetunnellen, så var det også koldt udenfor. Q-Systems mekaniske montør Jan Mikkelsen fandt halvdelen af rullebanerne stående ude i sneen foran fabrikken dækket af 20-30 centimeter tykt snelag. Velvidende, at montørerne skulle arbejde i ekstrem kulde, var der blevet indkøbt specielt tøj, vanter og støvler til formålet, men det hjalp ikke meget når temperaturene kommer så langt ned. Efter en halv time frøs de læsterligt, og så er en arbejdsdag meget lang.

Selv materialerne opfører sig anderledes i ekstrem kulde. Det måtte Q-Systems el-tekniker sande. Førend han kunne forbinde sine ledninger i styreskabe, måtte han varme dem op med en varmepistol for at undgå at de knækkede.

Det kræver mænd af speciel støbning at kunne arbejde i minus 22 grader i 12 timer om dagen for at få montagen færdig – men ligesom kvaliteten på transportanlægget kan holde til det, så kan Q-montørerne selvfølgeligt også.

 

Cookie-indstillinger