I dag opretholder vi i industrien skel – indhegnede skel endda – mellem menneskearbejde og maskinarbejde. Fremtidens industrielle værdiskabelse skal findes i sammensmeltningen, i samspillet mellem mennesker og robotter.
Kommer robotterne og gør os alle arbejdsløse? Nej, for vi har og får aldrig maskiner og teknologi, der kan fjerne alt arbejde. Men har man et mekanisk og ensformigt arbejde, kan man godt indstille sig på, at ens arbejdsopgaver eller arbejdsplads ændrer sig, fordi robotterne bliver mere fleksible og brugervenlige at arbejde med.
Det er godt det samme! Det er ikke fornuftigt at bruge folk, som om de var maskiner. Det er hverken sundt for krop eller sind dagen lang at lave de samme opslidende bevægelser ved en maskine, der skal fodres med rå emner til bearbejdning.
Selvfølgelig handler dét at indføre robotteknologi ikke kun om at skåne mennesker for mekanisk nedslidning. Det handler absolut også om, at både materialer og maskineri kan udnyttes maksimalt, når en produktion kan køre uden afbrydelser.
Når det handler om at skabe ensartet, høj kvalitet, så løser robotterne i mange tilfælde opgaverne med større præcision, fokus og udholdenhed, end vi mennesker kan præstere gennem en lang arbejdsdag. Men…
Menneskeligheden er gået tabt i denne udvikling, hvor den indhegnede robotteknologi dominerer på fabriksgulvet. Udviklingen og teknologien dikterer faktisk langt fra bare maskiner I STEDET FOR mennesker – de går mod mennesker OG maskiner, og disse vil komme til at arbejde tættere og tættere sammen.
I morgendagens industri og samfund kommer vi til at bruge robotter til det kedelige og forudsigelige og mennesker til at håndtere det uforudsigelige og tilføje sjæl til produkterne – for eksempel i form af kundetilpassede varer, hvor der er kælet for kvaliteten og detaljerne.
Moderne robotter giver i virkeligheden industrimedarbejderne mere indflydelse på produktionen. På fabriksgulvet opbygges der tonsvis af værdifuld viden, og den kan robotter hverken opsamle eller drage erfaringer af.
Det kan kun mennesker – problemløsende, forbedrende og kreative mennesker. Samtidig gør der sig andre forhold gældende; en dygtig snedker kan for eksempel se på et stykke træ og sige: ”Det her stykke træ kan blive til et rigtigt godt bord.” Det kan en robot ikke.
Der er – som sagerne står nu – opstået et stort gab i værdiskabelsesprocessen efter de første fire industrielle revolutioner: Mekaniseringen, elektrificeringen, automatiseringen og nu digitaliseringen. Det er dette værditab, den femte industrielle revolution bør rette op på.
Værdierne i verden er skabt af industriproduktionen, men produktionsmiljøet har skræmt kreative mennesker væk fra industrien. Nu har den nye generation af samarbejdende robotter gjort det muligt at tænke robotter på en ny måde.
Hos elektronikproducenten Wistron har man eksempelvis helhjertet omfavnet mulighederne i nye samarbejdende robot-typer, også kaldet cobots. Her blander man robotter med mennesker, der interagerer med hinanden, og man gør det med en positiv business case.
Det samme gør BMW i deres bilproduktion. Det store gennembrud består i de moderne robotters ’sanser’ i form af sensorer, kameraer og andre sikkerhedsfunktioner. Afstanden til de traditionelle, farlige industrirobotter er markant og et teknologisk kvantespring, der integrerer menneskers intelligente arbejde med robotters – ja, robotarbejde.
Universal Robots har skabt cobots, og cobots realiserer i al ubeskedenhed den 5. industrielle revolution. Mennesker kan bruge cobots til at bygge passion og sjæl ind i produkterne. Og det skal ske på fabriksgulvet, for det er der, produkterne bliver til.
Forbrugerne er i stigende grad villige til at betale en høj pris for specialprodukter, fordi de gerne vil føle sig specielle. Det har den sidegevinst, at producenten kan hæve sin avance, selv om det koster ekstra at bygge mere sjæl ind i produkterne.
Når vi mennesker får dækket de grundlæggende behov, så efterspørger vi oplevelser, der kan genskabe menneskeligheden i et overflodssamfund, hvor vi ikke sætter særlig megen pris på alle vores materielle ting.
Når vi køber kostbare øl fra mikrobryggerier og håndlavet chokolade, er det fordi, noget er gået tabt. Dette ’noget’ kan robotter faktisk hjælpe os med at genskabe på en rentabel og sund måde.
Så vi skal have robotterne ud af burene. De kreative ind i industrien. Og sjælen tilbage i produkterne
