Veeam – Nedbrud varer længere end du tror
Den normale SLA for recovery time objective er sat til 1,6 timer, men i virkelighedens verden tager det 3 timer at genskabe data. Dét viser Veeams årlige Availibility Report, der for femte år i træk kigger it-cheferne over skulderen.
For femte år i træk har Veeam gennemført sin årlige internationale undersøgelse af, hvor tilgængelige virksomheders it-systemer er, og hvor lang tid nedetid typisk varer. Svaret fra de over 1.000 it-ansvarlige er tankevækkende.
Nedetid varer længere end vi går og tror
Det tager reelt 3 timer at genskabe tabt data, selvom den gængse SLA kræver recovery time objectives (RTO) på kun 1,6 timer. Den tilsvarende SLA for recovery point objectives (RPO) lyder på 2,9 timer, men her tager det i virkeligheden 4,2 timer at komme tilbage på sporet.
“Moderne virksomheder er software-drevne, og it-afdelingerne kan ikke længere klare sig med et ’ok’ serviceniveau. I dag skal en virksomhed være oppe og køre hele tiden – dét vi kalder for ALWAYS-ON. Men i forhold til sidste års analyse ser vi, at antallet af ikke planlagte afbrydelser er steget fra 13 til 15. De varer længere, og det kræver store ressourcer at få genoprettet data. Det er uacceptabelt i dagens økonomiske virkelighed, hvor hastighed og pålidelighed er afgørende. Hvis den trend fortsætter, frygter jeg for fremtiden,” siger Ratmir Timashev, CEO hos Veeam.
Problemet forstærkes af, at mindre end halvdelen af virksomhederne tester backup på månedlig basis eller oftere. Det er problematisk, da lange intervaller mellem tests øger risikoen for problemer, når data skal gendannes. Ud af dem, der rent faktisk tester deres backups, er det kun 26 procent, der tester mere end fem procent af deres backups.
Problemet vokser i takt med den stigende online befolkning
Flere og flere kommer online, og den forbundne verden tæller nu 3,4 milliarder mennesker. Det svarer til cirka 42 procent af jordens befolkning. Hvis forudsigelserne om næsten 21 milliarder forbundne enheder ved slutningen af år 2020 holder stik, bliver behovet for at kunne levere adgang til data og applikationer 24/7 vigtigere end nogensinde.
Det lader dog til, at mange virksomheder ikke har forstået det, til trods for at to tredjedele af respondenterne hævder at have investeret kraftigt i modernisering af deres datacentre specielt med henblik på at styrke tilgængeligheden og imødegå det såkaldte ”Availability Gap” – kløften mellem hvad it kan levere, og hvad brugerne efterlyser.
Virtualisering og backups er blandt de områder, som står foran opgradering. Brugerne vil have support til real-time operations og global adgang til it-service 24/7 for at supportere den internationale forretning.
“Selvom undersøgelsen tegner et dommedagsbillede, så er der også elementer af optimisme. Næsten tre fjerdedele af virksomhederne anerkender, at de har områder, der skal adresseres, og planlægger at gøre det inden for de næste 6-12 måneder. Det er ikke altid nemt at flytte ressourcer til investeringer i infrastruktur, men der er en accept af, at det er nødvendigt. Vi oplever, at virksomhederne begynder at forstå vigtigheden af availability-løsninger og i særdeleshed den rolle, cloud-baserede services som Disaster Recovery as a Service (DRaaS) kan spille. Virksomheder anerkender behovet for at være Always-On, eller konstant tilgængelige, og jeg er sikker på, at brugerne vil opleve, at det bliver den nye virkelighed – og nok før end senere,” slutter Ratmir Timashev.
For yderligere information, besøg https://veeam.com/ og klik her for at downloade den fulde version af Veeam’s Availability Report.
Metode
Vanson Bourne, som er uafhængig specialist i markedsresearch inden for teknologi, har på vegne af Veeam gennemført et globalt researchprojekt i slutningen af 2015, hvor 1.140 it-ansvarlige fra større virksomheder blev interviewet. De interviewede it-ansvarlige kommer fra USA, Kina, Frankrig, Tyskland, UK, Argentina, Australien/New Zealand, Brasilien, den Tjekkiske Republik, Hong Kong, Italien, Japan, Malaysia, Mexico, Holland, Norden, Polen, Rusland, Saudi Arabien, Singapore, Sydafrika, Spanien, Schweiz og de Forenede Arabiske Emirater.






