Europæisk konference om regulering af kemiske stoffer afholdes i Ringsted

Konferencen “Towards a non-toxic future” har fokus på fremtidig  anvendelse af kemikalier sådan at hverken miljøet eller vores sundhed sættes over styr. Konferencen vil i særlig grad se på effekter af kemiske stoffer i både forbrugsprodukter, miljøet og i maden, herunder kombinations- eller cocktail effekter.

Hovedtalere på konferencen er nogle af Europas ledende forskere indenfor kemi, miljø og fødevarer samt repræsentanter fra centrale europæiske interessenter. 

“Towards a non-toxic future” vil samle repræsentanter fra EU-kommissionen, relevante EU-institutioner, nati0nale forskningsinstitutioner, nationale myndigheder, europæiske virksomheder  og interesseorganisationer, der beskæftiger sig med forbruger- og miljøspørgsmål.

Konferencens resultater vil indgå i arbejdet med danske input til EU’s strategi mod et giftfrit miljø, som er en del af EU’s syvende Miljøhandlingsprogram.

Deltagelse i konferencen
Konferencen afholdes på Sørup Herregard i Ringsted, og der er stadig enkelte ledige pladser.

Cookie-indstillinger