Krone Vinduer – Specialvinduer til forskerboligerne i Carlsbergbyen
Forskerboligerne er et nybyggeri i den gamle del af Carlsbergbyen. I harmoni med de fredede, historiske bygninger opføres et moderne, klimavenligt byggeri med udstillingsrum til Carlsberg Fondet i stueetagen og boliger til internationale forskere på de øvrige etager.
Vinduerne til forskerboligerne har alene med deres størrelse været en udfordring for de fleste. På trods af, den markante vindbelastning, har Krone Vinduer formået, at fremstille en løsning, som lever op til ingeniørberegningerne.
Den dybe karmdimension i egetræ giver vinduerne tilpas styrke til, at modstå århundreds storm.
Projektdirektør Christian Olesen, Krone Vinduer fortæller: “Gennem vores samarbejde med Praksis Arkitekter fik vi bevidst vores gode kvalitet – her inden for træ/alu med egetræ. Samtidig ønskede kunden en utraditionel udluftningsmulighed og vi måtte derfor opfinde et nyt system, som arkitekten og vi synes blev en meget smuk og diskret løsning.”

Krone Vinduer ser muligheder ikke begrænsninger
Vinduerne fremstilles med et specielt sideparti, som tjener to formål; Udluftning og udsmykning.
De fine sidepartier er udvendig monteret med en brun aluminiumsdel med smukke udskårne mønstre, udført efter det stiliserede humleblad i Carlsbergs logo. Fra indvendig side er der mulighed for udluftning til det fri uden, at åbne vinduet. Man kan derfor roligt lade sommerluften strømme ind i boligen uden, at bekymre sig om nysgerrige blikke eller ubudne gæster.
Den indvendige del består af olieret egetræ, der med sin mørke glød passer godt sammen med den brune aluminiumsdel.
Jakob Lind Rasmussen, Praksis Arkitekter udtaler: “Vi valgte Krone Vinduers løsning, da vi kunne få alle vores ønsker opfyldt uden, at gå på kompromis med vores ideer. Dialogen med Krone Vinduer har været yderst positiv og de har formået, at udføre vores specielle løsninger i en unik kvalitet.”
“Vores idé med vinduespartierne var, at det skulle se naturligt ud og passe diskret ind i bygningens øvrige facade. Samtidig ville vi gerne gå skridtet videre og lave en tilpasset naturlig udluftning uden, at det betød store skæmmende udluftningsventiler. For os var egetræ det naturlige valg, et ærligt valg om man vil. Her fik vi en holdbar ædel træsort, der oser langt væk af kvalitet og tanke for omverden”, uddyber bygningskonstruktør Jakob L. Rasmussen fra Praksis Arkitekter.
Moderne produktion i kombination med godt håndværk
Krone Vinduers produktionsapparat er meget bredt. Således kan vinduesproducenten fremstille både standard- og specialvinduer og døre på fabrikken i Nordjylland. De er farne medarbejdere og en moderne maskinpark sikrer kunderne de bedste løsninger, hvor alt er optimeret lige fra projektfasen til fremstillingen af vinduerne.
Fokuseringen på energiperformance betyder, at Krone Vinduer kan levere helt unikke og meget specielle løsninger i bedste energiklasse. Alt sker naturligvis med respekt for miljøet; Det er stadigvæk naturens eget produkt – træ, som er den vigtigste råvarer.







